Hvordan finder man en bolig uden af kriminalisere sig selv?

Jeg har nu i længere tid været i kløerne på det københavnske boligmarked,  da min kæreste og jeg ikke længere kan nøjes med en etværelses. Og trods advarsler fra venner og bekendte må jeg sige, at jeg blev rystet over den hårdkogte mentalitet hos div. udlejere og andelssælgere. 

Jeg er i løbet af et halvt års boligsøgning kun én gang blevet tilbudt at se en lejlighed,  hvor der ikke skulle gives penge under bordet, og den fik jeg så ikke. 

Ellers er jeg blevet afkrævet alt mellem 15.000 og 160.000 kr. i "dusør",  "inventar" og "afhænding" - selv for fremleje på kun et år, skulle jeg af  med 18.000 !

Især i forhold til andele løber tingene helt løbsk, og jeg står jo i den situation, at selvom jeg får en billig andel, så er jeg jo nødt til selv at afkræve samme beløb under bordet, hvis jeg en gang vil sælge. For det første er det jo at kriminalisere sig selv på forhånd, og for det andet rækker min samvittighed ikke til at skulle afkræve andre mennesker 80.000 kr. under bordet.

Midt i det her boligræs har det undret mig, hvor 'legaliseret' denne form for afpresning er blevet, og jeg vil derfor gerne vide:

 * Må man gerne annoncere offentligt med, at der skal betales "dusør"?
 * Hvilke beviser skal jeg have for at kunne melde en dusørjæger til politiet?
 * Gør jeg noget ulovligt, hvis jeg giver dusøren?
* Er der ikke nogen grænser for, hvor meget man må tage for 'inventar'  (fx skulle jeg betale 120.000 for to persienner, et fjernsyn og en reol)?
* Er der en måde, hvorpå jeg kan købe en andel ved at betale 80.000 kr. under bordet, og så bagefter få pengene igen ved rettens hjælp ?

Håber I kan hjælpe en endnu ikke kriminel boligsøgende...

Svar:

Jeg forstår godt din harme. Det har i den seneste tid været fremme at noget måtte gøres for at bremse udvekslingen af sorte penge i forbindelse  med overdragelse af især andelsboliger. Kravet fra politisk side om at andelsforeninger skal have offentliggjorte ventelister og ingen fri overdragelsesret er efter min bedømmelse blot som et slag i en pude -  ganske virkningsløst.

Problemet er vel, at de fleste gerne vil købe billigt efter reglerne om andelsboliger, men når der skal sælges helst efter reglerne for ejerlejligheder med markedsbestemt pris.

Reglerne om straf i forbindelse med overdragelse af andelslejligheder og  almindelige lejligheder til leje findes især i § 6 i lov om leje, og i § 15  i lov om boligfællesskaber. Der står ikke at det er ulovligt at annoncere med dusør, men i lejeloven er det ulovligt at opkræve dusør eller lignende ydelse. Efterfølgende anmeldelse kan medføre straf - typisk i form af  bøde, og naturligvis tilbagebetaling af dusøren. Lejeren gør intet strafbart ved at betale dusøren.

I andelsboligforeninger er det kun strafbart for mæglere eller andre professionelle mellemmænd, hvis de medvirker til betaling af ydelser i strid med lov om boligfællesskaber, jvf. § 15, stk. 4. En betalt overpris -  uanset om det er vedrørende andelsværdien, eller for inventar og løsøre -  kan kræves tilbage, jvf.  § 16, stk. 3 i lov om boligfællesskaber. Forbedringer i lejligheden, eller medfølgende inventar, hvidevarer eller andet må ikke overdrages til større pris end hvad der er rimeligt, jvf. § 5, stk. 9 og 10.

Hvis du således i forbindelse med en overdragelse har betalt hvad der  efter lov om andelsboliger er for meget, kan du bagefter kræve beløbet tilbage, men du skal jo være opmærksom på, at du skal kunne bevise, at det  er sket.

Med venlig hilsen

Bjørn Lund Hansen

RET&RÅD, Søborg/Gentofte

Danmarks Familieadvokat samarbejder med Ret & Råd.


Hit Counter

07-10-13