Hvordan finder man en bolig uden af kriminalisere sig selv?
Jeg har nu i længere tid været i kløerne på det københavnske boligmarked, da min kæreste og jeg ikke længere kan nøjes med en etværelses. Og trods advarsler fra venner og bekendte må jeg sige, at jeg blev rystet over den hårdkogte mentalitet hos div. udlejere og andelssælgere.
Jeg er i løbet af et halvt års boligsøgning kun én gang blevet tilbudt at se en lejlighed, hvor der ikke skulle gives penge under bordet, og den fik jeg så ikke.
Ellers er jeg blevet afkrævet alt mellem 15.000 og 160.000 kr. i "dusør", "inventar" og "afhænding" - selv for fremleje på kun et år, skulle jeg af med 18.000 !
Især i forhold til andele løber tingene helt løbsk, og jeg står jo i den situation, at selvom jeg får en billig andel, så er jeg jo nødt til selv at afkræve samme beløb under bordet, hvis jeg en gang vil sælge. For det første er det jo at kriminalisere sig selv på forhånd, og for det andet rækker min samvittighed ikke til at skulle afkræve andre mennesker 80.000 kr. under bordet.
Midt i det her boligræs har det undret mig, hvor 'legaliseret' denne form for afpresning
er blevet, og jeg vil derfor gerne vide:
* Må man gerne annoncere offentligt med, at der skal betales "dusør"?
* Hvilke beviser skal jeg have for at kunne melde en dusørjæger til politiet?
* Gør jeg noget ulovligt, hvis jeg giver dusøren?
* Er der ikke nogen grænser for, hvor meget man må tage for 'inventar' (fx
skulle jeg betale 120.000 for to persienner, et fjernsyn og en reol)?
* Er der en måde, hvorpå jeg kan købe en andel ved at betale 80.000 kr. under bordet,
og så bagefter få pengene igen ved rettens hjælp ?
Håber I kan hjælpe en endnu ikke kriminel boligsøgende...
Svar:
Jeg forstår godt din harme. Det har i den seneste tid været fremme at noget måtte
gøres for at bremse udvekslingen af sorte penge i forbindelse med overdragelse
af især andelsboliger. Kravet fra politisk side om at andelsforeninger skal have
offentliggjorte ventelister og ingen fri overdragelsesret er efter min bedømmelse
blot som et slag i en pude - ganske virkningsløst.
Problemet er vel, at de fleste gerne vil købe billigt efter reglerne om andelsboliger,
men når der skal sælges helst efter reglerne for ejerlejligheder med markedsbestemt
pris.
Reglerne om straf i forbindelse med overdragelse af andelslejligheder og almindelige
lejligheder til leje findes især i § 6 i lov om leje, og i § 15 i lov om boligfællesskaber.
Der står ikke at det er ulovligt at annoncere med dusør, men i lejeloven er det
ulovligt at opkræve dusør eller lignende ydelse. Efterfølgende anmeldelse kan medføre
straf - typisk i form af bøde, og naturligvis tilbagebetaling af dusøren.
Lejeren gør intet strafbart ved at betale dusøren.
I andelsboligforeninger er det kun strafbart for mæglere eller andre professionelle
mellemmænd, hvis de medvirker til betaling af ydelser i strid med lov om boligfællesskaber,
jvf. § 15, stk. 4. En betalt overpris - uanset om det er vedrørende andelsværdien,
eller for inventar og løsøre - kan kræves tilbage, jvf. § 16, stk. 3
i lov om boligfællesskaber. Forbedringer i lejligheden, eller medfølgende inventar,
hvidevarer eller andet må ikke overdrages til større pris end hvad der er rimeligt,
jvf. § 5, stk. 9 og 10.
Hvis du således i forbindelse med en overdragelse har betalt hvad der efter lov om andelsboliger er for meget, kan du bagefter kræve beløbet tilbage, men du skal jo være opmærksom på, at du skal kunne bevise, at det er sket.
Med venlig hilsen
