Kan vi smides ud af fremlejet lejlighed uden varsel?

Vi flyttede ind i en fremlejet lejelejlighed 1/7, og har i går (1/11) fået at vide, at lejemålet overfor lejeren (ham vi har fremlejet af) er ophævet med øjeblikkelig virkning af udlejer pga. ulovlig fremleje og manglende huslejebetaling.
 
Vi har en, ifølge lejer, tinglyst fremlejekontrakt, og har overholdt alle vore forpligtelser vedr. lejemålet.
 
Vi har ingen advarsel fået fra hverken lejer eller udlejer omkring ophævelsen af lejemålet og står fuldstændig uforstående overfor det.
 
Vi har forgæves forsøgt at få kontakt med lejer siden 1/7, da flere af hans forpligtelser overfor os ikke er blevet overholdt.
 
Hvilke rettigheder har vi, og hvad kan vi gøre for at blive boende?

Kan vi blive opsagt med øjeblikkelig varsel, når vi har vores papirer m.v. i orden?

Svar:

Som fremlejetagere er jeres ret til lejemålet afledt af fremlejegivers ret overfor udlejer.
 
Misligholder jeres fremlejegiver med huslejebetaling el. lign. og føre dette til en berettiget ophævelse fra udlejers side, har I derfor pligt til at fraflytte lejemålet, men med et muligt erstatningskrav på jeres fremlejegiver for flytteomkostninger m.v.
 
Jeg vil foreslå, at I retter henvendelse til udlejer og forklarer situationen, og spørger, om I kan overtage lejemålet, evt. mod helt eller delvist at betale lejerestancen.
 
Jeg skal understrege, at udlejer ikke kan smide jer ud, såfremt ophævelsen overfor jeres fremlejegiver er ugyldig.

Med venlig hilsen

Lars Sandager-Jørgensen

RET&RÅD, Hillerød

retraad.gif (5798 bytes)


Hit Counter

23-08-12