Min kæreste og jeg er netop blevet sagt op med en måneds varsel!
Vi bor i en fremlejet lejlighed og har følgende opsigelsesaftale:
"§11. Særlige vilkår.
Lejemålet løber til den 1/6-2001 og kan derefter ikke forlænges.
Lejemålet kan med 2 måneders varsel opsiges til den 1/4-2001.
Fremlejer forpligter sig til at fremleje hele perioden fra den 15/6-1999 til den
1/4-2001."
Jeg vil mene, at vi ikke kan opsiges før den 1/4-2001, har jeg ret?
Vi vil prøve at finde noget andet at bo i så hurtigt som muligt, men én måneds opsigelse
synes jeg er uretfærdig.
Hende, vi lejer af, har været på rejse i Nepal i et års tid, men skulle have været
af sted i 11/2 år - nu hvor hun er kommet tidligere hjem, vil hun flytte ind i sin
lejlighed, da hun nu ingen sted har at bo.
Svar:
Opsigelsen er ganske enkelt ugyldig, dvs. uden retsvirkning af nogen art.
Efter det oplyste er der indgået et tidsbegrænset lejemål, og derfor kan jeres udlejer
- dvs. den egentlige lejer - først tvinge jer til at flytte 1. juni næste år.
Send eventuelt jeres udlejer et anbefalet brev, som I - af bevismæssige grunde -
beholder en kopi af, og hvor I meddeler, at den fremsendte opsigelse er ugyldig,
hvorfor I forbliver boende, indtil den tidsbegrænsede lejeaftale udløber , dvs.
indtil 1. juni 2001, medmindre I forinden vælger at opsige lejeaftalen.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund