Min lillebror har været en af de heldige og fået et værelse i Århus før studiestart.
Det er et udmærket kælderværelse til en udmærket pris. Den eneste ting jeg faldt over, da jeg læste kontrakten, var at opsigelsesfristen er 1 mdr. for begge parter (hvilket jo er godt nok!?!), men at der tages en vis %-del af depositum, hvis der flyttes de første 3 måneder.
Er der i orden med et sådan forbehold?
Jeg har hurtigt skimmet lejeloven og fandt ikke noget med opsigelsesfrister eller gebyrer.
Jeg mener, at udlejer er forkert på den, og at min bror til enhver tid kan flytte (efter at have meddelt det en mdr. før)!
Svar:
Udlejeren kan ikke beregne sig en procentdel af din brors depositum, hvis han siger op med en måneds varsel og flytter efter fx to måneder som lejer af værelset. Det er ganske enkelt i strid med lejelovens § 6, som du kan læse under denne linjes lovsamling.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund