Kan naboen kræve at få en tinglyst vejret gennem vores skov?

Jeg har følgende spørgsmål:
Vi har en landbrugsejendom. På ejendommen er der en fredskov og ind gennem denne er der en vej.

Gennem en del år har en nabo brugt vejen ind til en af sine marker. Da der kom en ny ejer fortsatte denne med at bruge vejen.

På grund af megen offentlig trafik ind af vejen satte vi en løs bom over vejen og bad naboen sørge for at sætte bommen op, når han havde været inde på vejen.

Dette gjorde han ikke og vi talte flere gange med ham om at vi gerne ville have bommen over og hvorfor.  Samtidig bad vi ham begrænse sin kørsel på vejen og det var han indstillet på, når vi talte med ham, man han gjorde i praksis lige som før.

Naboen har en anden  mark, der går ind til den jord, som han bruger vores vej ind til, men vejen på hans egen jord går ikke helt ind til den omtalte mark og han ønsker ikke at forlænge sin egen vej ind over sin egen jord, men vil bruge vejen ind gennem vores skov.

Han har desuden en anden (tinglyst) vejret ind gennem samme skov, men på et andet sted.

Nu er vi blevet kontaktet af naboens advokat og De ønsker, at vi giver tilladelse til, at det tinglyses vejret på vores vej.

Vi ønsker ikke at give denne tilladelse, da vi mener, at naboen kan forlænge sin egen vej eller
bruge den vejret han allerede har, men hvor står vi?

Kan naboen forlange tinglyst vejret blot fordi han har brugt denne vej og ikke den han allerede
har vejret til, eller fordi han ikke vil inddrage 2 m. af sin egen jord til at forlænge sin egen vej?

Kan I svare mig på spørgsmålet og eventuelt oplyse, hvor jeg kan finde materiale om lignende sager?

Svar:

Hvis ejerne af naboejendommen har benyttet den omtalte vej i mere end 20 år, så kan den nuværende ejer måske komme igennem med et krav om, at der er vundet hævd på at benytte vejen, og denne ret kan tinglyses som en servitut på jeres ejendom.

Men er vejen kun benyttet i fx 10 eller 15 år eller 19 år, kan I roligt afvise naboens ønske.
Samtidig skal I forhindre naboen i fremover at benytte vejen, så han ikke på et senere tidspunkt kan have vundet hævd.

Her får du et par resumeer af nogle retsafgørelser, som jeg har fundet i Ugeskrift for Retsvæsen:

UfR 1997.232 ØLD: Ejer af sommerhus på Mariendalsvej 43, Assens, havde fra 1957 og frem til 1992 benyttet sti over naboens ejendom. Stien fremtrådte tydeligt som adgangsvej for i al fald gående færdsel og var således en synbar indretning. Det måtte henstå som uvist, om ejeren af naboejendommen på noget tidspunkt havde gjort indsigelse mod eller givet tilladelse til denne
færdsel, som havde en tilstrækkelig intensitet til hævdserhvervelsen. Antaget, at der herefter var vundet hævd til gående og cyklende færdsel, men ikke til bilkørsel.

UfR 1997.1577 ØLD: E fandtes at have vundet hævd på brug af vej til almindelig færdsel. Vejen havde været benyttet som eneste adgangsvej til E's ejendom siden 1960/61. Vejretten havde haft en sådan synbar karakter, at hævdstiden alene var 20 år.

Reglerne inden for dette område er nogle af de ældste i dansk ret, idet de står i Danske Lov:

5-5-1. Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at  hand hafde det, enten til Pant, eller i Forlæning, eller i Forsvar.

5-5-2. Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.

5-5-3. Haver nogen Ejendom i Haand og havendis Værge, og anden Mand siger den sin at være, da er den, som i Hævd haver, i hvor faa Aar det er, ikke pligtig til at føre sin Adkomst tilstæde, med mindre den, som søger Ejendommen, fører sine Bevisninger frem, hvormed hand Ejendommen vil vinde.

5-5-4. Hvo nogen Ejendom uden Kære i Brug haft haver, og den hannem siden frakiendis, da svarer
hand ej til videre Afgrøde, end hvis hand opbærer og nyder, efter at hand bliver til Tinge tiltalt.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12