Har jeg boet det forkerte sted på det forkerte tidspunkt?

Jeg har haft adresse hos min kammerat, indtil han blev sat ud af sin lejlighed som følge af manglende huslejebetaling.

Mit problem er, at alle hans og mine sager er blevet taget under opbevaring af politiet. Det eneste jeg har med det hele at gøre, er at jeg havde adresse på stedet.

Jeg kan ikke få mine sager udleveret før min kammerat betaler for flytningen og opbevaringen.

Har jeg mulighed for at få mine sager, når jeg nu ikke har noget med det at gøre, eller har jeg bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt???

Svar:

Hej spørger.

Selv om du ikke skylder husleje, så har dine sager desværre befundet sig på det forkerte sted - for nu at svare som spurgt.

Da flyttefirmaet har tilbageholdsret i tingene, kan det forlange, at du skal betale flytningen og opbevaringen for at få udleveret dine ting. Derefter har du et krav - af samme størrelse - mod din kammerat.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12