Hvis det ringer på min dør og en fremmed person beder om lov til at låne mit toilet, fordi vedkomne har uopsættelig behov for at skulle på toilettet - må jeg så nægte vedkomne det eller har jeg pligt til at stille mit toilet til rådighed herfor?
Spørgsmålet har jeg forleden diskuteret med mine venner. Jeg mener ikke man har pligt til at stille sit toilet til rådighed for andre.
Svar:
Kære spørger,
Efter dansk ret har du IKKE pligt til at stille dit toilet til rådighed for en trængende
person, der anmoder om lov til at bruge det. Derfor er det dig, der har fremført
det rigtige juridiske svar i den omtalte diskussion.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund
21-08-2024