Kan min søn være forpligtet til at skaffe en ny lejer?

Min søn har underskrevet en lejekontrakt og det er ok, men der er en tilføjelse til kontrakten og den er der fordi de er tre der har lejet lejligheden sammen.

Tilføjelsen er, at de hver enkelt skal sørge for en anden lejer, såfremt en af dem ønsker at fraflytte lejligheden.

Spørgsmålet er: Kan han blive hængt op på tilføjelsen, eller kan han nøjes med den almindelige opsigelse på 3 mdr.

SVAR:

Din søn kan ikke forpligtes til at skaffe en ny lejer, såfremt han ønsker at flytte. Han kan opsige sin del af lejemålet med tre måneders varsel, og derefter hæfter de to tilbageblevne lejere for alle forpligtelser i lejemålet.

De tre lejere kan indbyrdes aftale noget andet, og i så fald vil det være gældende i deres interne forhold.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12