Må vi lave et trekants-bytte?

Min kæreste og jeg overvejer at bytte vores lejlighed til en større. Det er nu sådan, at vi er kommet i kontakt med to andre par som er intereseret i en lidt speciel bytning.

Det de foreslår er, at vi flytter til par nummer 2's lejlighed. Par nummer 2 flytter så til par nr 3's lejlighed. Par nr. 3 skal så flytte ind i vores lejlighed.

Med andre ord er der tale om, at der indgår tre lejligheder i denne byttesag. Det vi så er i tvivl om er, om de respektive udlejere kan stille sig i vejen for denne lille "rotation".

Det skal for en god ordens skyld siges, at vi alle tre opfylder de normale krav der er i forbindelse med en bytning af lejlighed.

SVAR:

Den holder ikke vand rent juridisk, og det kan I læse i lejelovens § 73 under denne linjes lovsamling.

I skal flytte ind i den lejlighed, som lejerne af jeres bolig har haft - og det er der jo ikke tale om her.

Desværre går den kun op rent matematisk.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

10-02-17