Hvor får vi lejekontrakten stemplet?

Vi er to, der står for at leje førstesalen af en god vens villa.

Vi vil gerne vide, hvor vi får lejekontrakten stemplet, og hvor man køber stempelmærker, samt pris for dette.

Alt fordi vi alle tre indbyrdes er blevet enige om, at der skal være rene linier mellem os, for ikke at problemer rent juridisk skal komme imellem vort venskab.

SVAR:

I kan få lejekontrakten stemplet på det lokale tinglysningskontor, lige som I hos visse boghandlere kan købe stempelmærker, som I selv kan sætte på kontrakten.

Kontrakten skal stemples med 1 procent af den årlige leje, nedrundet til nærmeste hele kroner.  Der skal ikke betales stempel af bidrag til varme, der betales ud over lejen.

Fra d. 01.01.2000 skal lejekontrakter slet ikke stemples.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12