Kan jeg kræve støjvold retableret?

Jeg bor ud til grundejeforeningens fællesareal og ud til støjvolden.

Naboen og jeg har klaget til grundejerforeningen over fællesarealet, så som at fodboldbanen er placeret for tæt på vores huse med smadrede ruder, ødelagt beplantning, da børnene bare går i gennem vores hæk.

Dette betyder, at vores hæk ikke har mulighed for at vokse op.

Derudover har vi klaget over, at fællesarealet ikke bliver holdt op til vores haver m.h.t. ukrudt. Dette har vi haft oppe på generalforsamlingen og vi blev lovet, at det blev ordnet.

Resultaltet blev, at man fjernede 5 meter af støjvolden, uden at vi blev spurgt.Naboen og jeg indgav en skriftlig klage til formanden for grundejerforeningen, som svarede, at det var sket, for at man bedre kunne holde fællesarealet samt for at forhindre fodbolde og personer ude af vores haver.?

Vi har så taget kontakt til kommunen, da jeg har læst lokalplanen for vores område. Der står det anført, at støjvolden skal være der.

Hvor lang tid kan kommunen bare lade vente på at gøre noget.?

Kan jeg krave aktindsigt.?

Hvad kan jeg og naboen gøre mere.?

Kan vi kræve, at grundejerforeningen sætter et plankeværk op i skel på deres regning.?

Svar:

Hvis støjvolden "skal være der efter lokalplanen" - som du skriver - må kommunen have pligt til at gribe ind, så grrundejerforeningen retablerer det manglende stykke eller kommunen lader arbejdet udføre for grundejerforeningens regning.

Send kommunen et brev, hvor du beder den tage affære, så der ikke kun er en mere uformel "kontakt".

Du kan på et hvilket som helst tidspunkt forlange at se hele sagen, for du har ganske rigtigt krav på aktindsigt.

Måske kan du få et plankeværk sat op i skellet, men det bliver sandsynligvis med mindst halvdelen af udgiften til dig. Jeg kan kun svare "måske", for det vil afhænge af de konkrete forhold på stedet - som skal bedømmes af hegnsynet.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund