Jeg skal fraflytte min lejede lejlighed og har boet der i 37 år. Jeg er nu kommet i tvivl om, hvorvidt udlejer er forpligtet til at forrente mit depositum. Det kunne ellers blive til en del på de mange år. Desværre står der intet om forholdet i lejekontrakten. Hvorledes forholder det sig?
Et depositum er en del af udlejerens finansieringsgrundlag, og udlejeren er IKKE forpligtet til at forrente beløbet. Derfor udgør det indbetalte depositum nøjagtigt det samme som for 37 år siden, medmindre udlejer har benyttet muligheden for at kræve det forhøjet i takt med eventuelle lejeforhøjelser.
Med venlig hilsen
Erik Frodelund