Skal vi tage et billån mod kaution eller pant?

Vi skal netop til at optage et lån i vores hus til køb af ny bil, og i den forbindelse har vi hørt rygter om, at det skulle være muligt at undgå stempelomkostningerne, hvis man vel og mærke er i stand til at fremskaffe en kautionist.

Er det rigtigt?

Og hvis det er rigtigt, hvilke forhold skal så bringes i orden imellem låntager og kautionist?

M.V.H.

Liselotte

SVAR:

Det er korrekt, at omkostningerne er lavere ved et lån mod kaution. Der skal da blot oprettes et gældsbrev med en kautionserklæring. Gældsbrevet skal fra d. 01.01.2000 ikke stemples, og det samme gælder kautionserklæringen.

Et pantebrev koster en værdiafgift på 1,5% af hovedstolen + en fast tinglysningsafgift på 1.400 kr.

Da kautionen er en ret så risikabel affære for kautionisten, er det i langt de fleste tilfælde bedst at sikre lånet med et ejerpantebrev i bilen eller huset. Hvis det af en eller anden går galt med jeres økonomi, hænger kautionisten på den, og det forekommer ikke rimeligt.

Husk at ejerpantebrevet kan bruges flere gange uden at der skal betales ny tinglysningsafgift. Når billånet til sin tid er betalt ud, kan i således blot pantsætte ejerpantebrevet til sikkerhed for et nyt lån

Hvis I vælger kautionsløsningen, er det ikke nødvendigt at oprette særskilte aftaler mellem jer og kautionisten.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12