Skal jeg betale TDC for et mobilt bredbånd, som jeg ikke har bestilt og ikke har modtaget eller benyttet?

Jeg modtog 10. februar 2012 en faktura fra TDC angående et mobilt bredbånd abonnement, som jeg skulle have bestilt 30. maj 2011. 

Da jeg ikke kunne erindre at have bestilt dette og ej heller at have modtaget en mobil bredbånd dongle, kontaktede jeg TDC. De oplyser mig ,at jeg telefonisk skulle have bestilt dette abonnement. Der foreligger ingen skriftlig aftale som dokumentation for denne bestilling, ej heller dokumentation for at varen er leveret til mig og den medarbejder jeg angiveligt skulle have talt med i maj 2011 var ikke mere ansat ved TDC. Endvidere har der ikke været nogen som helst datatrafik på det mobile bredbånd som jeg i følge TDC har bestilt. 

Alt taler imod at jeg skulle have bestilt og modtaget et mobilt bredbånd men alligevel kræver TDC at jeg betaler selv om de da medgiver, at det er lidt underligt at den første faktura jeg modtager først udskrives februar 2012. 

Har jeg nogen rettigheder i forhold til TDC eller skal jeg bare betale girokortet?

Svar:

Når du ikke har bestilt den omtalte vare, kan du sende TDC et anbefalet brev, som du af bevismæssige grunde beholder en kopi af, og hvor du understreger, at du aldrig har afgivet en sådan bestilling, og hvor du ønsker skriftlig klagevejledning, såfremt TDC mod din forventning skulle forsøge at fastholde betalingskravet.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

18-01-16