Er der fortrydelsesret ved køb af en mindre butik?

Jeg vil gerne vide, om der er fortrydelsesregler inden for erhvervshandel som der er indenfor privat handel ifølge købeloven m.v.

Sagen er den at min kone og jeg har købt en mindre detailbutik / sæsonbutik, og vi mener nu ,at sælger måske ikke har opgivet de rigtige tal med hensyn til omsætningsstørrelse osv., og at vi derfor har købt på et 'falsk' grundlag. 

Svar:

Det er ikke købeloven, som er relevant i denne sammenhæng, men derimod lov om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom. 

Der er imidlertid ingen fortrydelsesret, når det gælder køb af en butik. 

Men kan I dokumentere, at der er givet forkerte oplysninger, som har været afgørende for jeres køb af butikken, kan I måske hæve handlen og slippe ud af aftalen igen. Derfor bør I straks tage fat i den advokat, der har hjulpet jer med købet for at få en vurdering af jeres muligheder for at slippe ud af handlen eller eventuelt få erstatning fra sælgeren.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

23-08-12