Skal danske brugsanvisninger følge med?

Jeg købte for cirka 3 måneder siden en cd-brænder med software (programmer) til at lave cd'ere med. Der var imidlertid ikke danske brugsanvisninger med til disse programmer.Jeg har forgæves forsøgt at få disse ved det pågældende firma men forgæves.

Skal der ikke følge danske brugsanvisninger med?

SVAR:

MÅSKE!

Det fremgår af Forbrugerombudsmandens beretninger 1975-77 s. 61, at det "ofte er påkrævet, at produktet er forsynet med en brugsanvisning og/eller vedligeholdelsesinstruks. En sådan skal normalt være affattet på dansk".

Udtalelsen hænger sammen med markedsføringslovens § 3, der stiller krav til kvaliteten af vejledningen af kunder i forbindelse med en handel.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund


Hit Counter

23-08-12



§ 3. Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstidspunktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når denne er af betydning for bedømmelsen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brugsegenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed.