Kan min gamle bank nægte at overføre mine børns børneopsparingskonti til min nye bank?

Jeg har skiftet bank og har i den forbindelse anmodet den nye bank om at overføre mine to børns børneopsparinger fra den gamle bank. 

Imidlertid nægter den gamle bank at overføre børneopsparingerne med henvisning til, at jeg og min eksmand har standset betalingerne på et fælles lån. 

Kan de nægte at overføre opsparingerne med den begrundelse?

Svar:

Nej, det kan banken ikke.

Banken kan dog afvise at overflytte børneopsparingerne, hvis det ikke er dig, der er anført som opretter af kontoen. Dette følger direkte af bekendtgørelse om børneopsparing § 1, stk. 2.

Du kan dog bede opretteren af kontoen om at overføre retten til at indgå aftaler vedrørende kontiene til dig, og så kan banken ikke længere sige noget, hvis du ønsker at flytte kontiene til et andet pengeinstitut.

Med venlig hilsen

Camilla Nowak
___________________


Advokaterne
Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31
Postboks 5009
8100 Århus C
Tlf.: 8613 0600
Fax: 8613 1500

Mail: cn@askt.dk


Hit Counter

23-08-12