Må vi bruge to mæglerfirmaer til salg af vort hus?

Vi vil gerne sælge vores hus hurtigt; kan vi bruge to mæglere?

De får naturligvis begge af vide, at der er to på banen og den der først sælger, får salæret.

Er det lovligt?

Kan jeg risikere at skulle betale to salærer?

Svar:

Det er lovligt at anvende to mæglere til salg af samme ejendom.

De fleste mæglerfirmaer vil imidlertid normalt ikke være med på ideen. De vil absolut ikke samarbejde med deres kollegaer og konkurrenter, uanset hvor god ideen er.

Du skal ikke betale to salærer, hvis du sørger for at få formuleret formidlingsaftalerne korrekt. Standardaftalerne skal naturligvis rettes, da de er beregnet på enekommission, hvor mægleren kræver fuldt salær ved salg i salgsperioden, uanset om mægleren ikke har medvirket i handelen.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Advokaterne Sankt Knuds Torv, Århus C.

Århus


Hit Counter

23-08-12