Er der almindelig reklamationsret på reservedele?

Jeg har et spørgsmål ang. reservedele i bred forstand. 

Mange gange oplever man, at når man skifter en "dims" ud i ex. et husholdningsapparat siger butikken, at de ikke yder garanti på netop denne reservedel, hvis den skulle gå i stykker. Ofte er det jo reservedele, som bliver udsat for en del slidtage. Og netop dette bruger butikken som argumentation. 

Kan det være rigtigt?

Svar:

Som udgangspunkt er der også reklamationsret i henhold til købeloven på reservedele. Man kan således altid klage inden, der er gået 2 år, hvis der er mangler ved en reservedel. 

Spørgsmålet bliver så, hvad er en mangel. Almindeligt slid og ælde er ikke en mangel, så hvis det er det, butikken mener, så har de ret. Mangler foreligger i øvrigt også kun, hvis den pågældende ting ikke lever op til det, man måtte forvente af den. Så hvis butikken allerede inden du køber en ting, oplyser dig om, at den let vil gå i stykker eller blive slidt op, så er det ikke en mangel, hvis det sker. I denne situation kan du ikke forvente noget andet, da du er blevet oplyst herom.

Det er klart, at butikken skal oplyse herom, når du køber tingen, hvor reservedelen sidder i. Hvis ikke butikken har gjort opmærksom på, at de enkelte dele vil slides op hurtigere end normalt, så er der tale om en mangel. Det afgørende er altså ikke nødvendigvis om, der er reklamationsret, men hvad man kan reklamere over. Dette afhænger af de oplysninger man får, og hvad man herefter kan forvente.

Med venlig hilsen

Annette Hansen

Hit Counter

23-08-12