Hvilken garanti gælder for en ombyttet skærm til min PC?

I august 2000 købte jeg en skærm til min PC med 3 års garanti.

I februar 2003 gik den i stykker og uden problemer fik jeg den ombyttet til en ny.

Hvilken garanti er der på den nye skærm ?

Gælder det samme for privat personer og for firmaer ?

Svar:

Hvis man får ombyttet en ting, gælder købelovens regler også for den nye ting. Ifølge købeloven er der 2 års reklamationsret, så dette er det, der gælder i dit tilfælde. Såfremt der skal være 3 års reklamation, er det en udvidelse i forhold til købeloven, og dette kræver en tilkendegivelse herom fra sælgeren.

Der gælder som udgangspunkt det samme for private forbrugere som for firmaer. Forskellen er dog, at for private forbrugere kan der aldrig være mindre end 2 års reklamationsret. Det kan der godt ved handel mellem erhvervsdrivende, hvis de laver en aftale herom. Ellers gælder der 2 år.

Så svaret på dit spørgsmål er altså, at der er to års reklamationsret med mindre andet er aftalt, dog således at man som forbruger altid har 2 år.

Med venlig hilsen

Annette Hansen

Hit Counter

23-08-12