Kan jeg ophæve mit abonnement på en juridisk internetservice?

Jeg har for flere måneder siden købt et halvt års abonnement op en internetservice, hvor man for 495 kr. bl. a. får fri adgang til samtlige kontrakter og aftaler i en jurashop.

Imidlertid har det stort set været umuligt at bruge. Mere end 10 gange har det været nede, derudover har det ikke været muligt at downloade dokumenterne man har lavet, og der har været tonsvis af andre fejl, som har gjort, at jeg praktisk talt ikke har haft glæde af servicen.

Jeg har skrevet flere gange og gjort dem opmærksomme på problemet, men alle henvendelser har været ignoreret. Jeg har betalt servicen via dankort på nettet.

Er jeg berettiget til at "hæve" købet, og kræve pengene igen?

Svar:

Efter din beskrivelse lyder til, at manglerne er så væsentlige, at du må kunne ophæve aftalen og kræve dine penge tilbage.

Da du har betalt under 500 kr. for abonnementet, kan du ikke indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet. Hvis firmaet ikke frivilligt betaler pengene tilbage, bør du søge advokatbistand.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

16-09-14