Kan jeg modtage afgiftfri pengegaver fra min stedfarfar?

Min sted-farfar ønsker at give mig, hans sted-barnebarn en pengegave hvert år fremover. Iflg. pjecen vedr. afgiftsfri pengegaver, fra Told og Skat, er det muligt at give et beløb til stedbørn og børnebørn.

Jeg har talt med flere forskellige Told og Skat medarbejdere og 2 siger, reglen gælder også for sted-børnebørn, en siger det ikke gælder. Kan I hjælpe mig?

SVAR:

Begrebet stedfarfar er tvetydigt, og det er sikkert derfor, at du har fåët forskellige svar.

Hvis du med stedfarfar mener din farmors ægtefælle, kan denne godt give dig afgiftsfri gaver op til 45.200 kr. her i år 2000. Dette følger af boafgiftslovens § 22, der taler om gaver til stedbørn og disses afkom.

Hvis du med stedfarfar mener din stedfars far, er sagen en helt anden. Du skal da betale almindelig indkomstskat af gaven, da han ikke kan give afgiftsfri gaver til sine livsarvingers stedbørn.

Med :-) hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12