Bliver arven efter min far særeje?

Jeg skal skal arve efter min far, som er gift med en anden end min mor.

Min far arvede efter sin mor i 93 efter den gamle særejelovgivning, da hans far døde før den nye trådte i kraft.

Jeg skal nu arve denne særeje, som hans nye kone altså ikke får del i.

I hvor mange generationer gælder særeje?

Vil den også gælde for mine kommende børn?

Svar:

Din arv efter din far bliver ikke særeje bare fordi din far havde arvet sine forældre som særeje.

Din far skal oprette et testamente, hvori han udtrykkeligt bestemmer, at alt, hvad du arver, skal tilhøre dig som fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje, der dog bliver fuldstændigt særeje, hvis du bliver længstlevende.

Tilsvarende bliver arven efter dig til dine børn heller ikke automatisk særeje, og hvis du ønsker dette, skal du også oprette et testamente.

Jeg forslår, at du undersøger, hvilken type særeje din far egentlig har.

Din fars nye kone arver ifølge arveloven 1/3 af din fars fuldstændige særeje, hvis arven i det hele taget er hans fuldstændige særeje. Hvis arven er skilsmissesæreje, bliver den fælleseje ved din fars død, og din fars nye kone får da først boslod på halvdelen og derefter arv på 1/3 af den anden halvdel, eller i alt 2/3 af din fars særeje.

Hvis din farfar er død før d. 01.10.1990 og din farmor sad i uskiftet bo til hun døde i 1993 og hvis de begge har bestemt i et testamente fra før d. 01.10.1990, at arven til din far skal være særeje, bliver halvdelen af arven din fars fuldstændige særeje og halvdelen skilsmissesæreje.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12