Hvordan får jeg mine ting udleveret fra min kone?

Jeg er en 32-årig mand, der blev gift d. 11. april 1996. Jeg har nu søgt skilsmisse grundet, at min kone har lavet lån i mit navn og nu er anklaget for bedrageri og dokumentfalsk.

Men det egentlige problem er, at jeg ikke kan få mine ting ( personlige papirer, tøj samt møbler ).Jeg har alle kviteringerne på mine møbler.

På nuværende tidspunkt er møblerne opmagasineret hos et møbel firma i hendes navn, så jeg kan ikke få dem udleveret.

Hvis en skilsmisse træder i kraft hvad kan jeg så gøre, også hvis hun får mine ting hjem til hende.

Svar:

Du har altid krav på at komme i besiddelse af de ting, som hører til din bodel, dvs. de ting, som du ejede da i blev gift, eller som er købt for dine midler under ægteskabet. Dette gælder både før og efter skilsmissen.

Hvis du ikke kan få disse ting udleveret, kan du anmode fogedretten om bistand til udlevering ved en såkaldt umiddelbar fogedforretning.

Du kan få fri proces hertil, hvis du i øvrigt opfylder de økonomiske betingelser herfor. Du kan læse beløbsgrænserne på emne nr. 166

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg
.

[http://www.familieadvokaten.dk/_private/fod.html]