Kort før sit giftemål i 1991 kautionerer manden for et lån på kr. 75.000 (familiemedlem
på mandens side). I 1995 begærer familiemedlemmet gældssanering og gælden på de
75.000 kr. bliver selvfølgelig pålagt kautionisten. Mit spørgsmål er så - hvorledes
deles denne gæld ved evt. skilsmisse?
Næste spørgsmål: Kvinden arver et større beløb ca. kr. 300.000. Hvorledes deles
denne formue ved skilsmisse (kvinden har ét særbarn). Der er fælleseje.
Med venlig hilsen
En mærkelig familie
Svar:
Gælden, der hidrører fra kautionsforpligtelsen på 75.000 kr. kan som udgangspunkt
medregnes ved skilsmissen på samme måde som al anden gæld. Har manden f. eks aktiver
for 275.000 kr. og kautionsgælden på 75.000 kr. udgør hans nettobodel 200.000 kr.
og hustruen skal ved skilsmisse have halvdelen heraf som boslod. Hustruens boslodskrav
falder således med 37.500 kr. på grund af kautionsforpligtelsen. Hvis mandens påtagelse
af kautionsforpligtelsen kan karakteriseres som misbrug af rådigheden over fælleseje
eller anden uforsvarlig adfærd, kan der blive tale om såkaldte vederlagskrav. Der
er dog ikke noget der tyder på, at der i dette tilfælde er mulighed for at rejse
vederlagskrav.
Arv indgår i fællesejet på lige fod med alle andre aktiver, medmindre arveladeren
i sit testamente har bestemt, at arven skal være arvingens særeje af en eller anden
type. Arven skal, hvis den ikke er gjort til særeje, ligedeles ved skilsmisse.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg.