Kan jeg kræve tilbagelevering af min frimærkesamling, som min kone har solgt?

Jeg levede indtil sommeren 1998 i et ægteskab med alm. formuefællesskab, men blev herefter skilt.

Nu har jeg så opdaget, at min tidligere hustru, kort før skilsmissen, har solgt min frimærkesamling til en frimærkehandler for halvdelen af vurderingsværdien 11.000kr (værdi: ca 23-25.000): Pengene har hun brugt på en rejse!!!!

Frimærkesamlingen var noget jeg havde arvet fra min afdøde far, og den var en del af mit særeje.

Har jeg nu mulighed for ar kræve samlingen tilbage fra forhandleren????

Eller skal jeg i stedet kræve penge af min hustru, og i så fald på hvilket grundlag????

Svar:

Du må som udgangspunkt kunne kræve din frimærkesamling tilbage hos frimærkehandleren, da din hustru ikke har haft ret til at disponere over din frimærkesamling. Dette gælder, hvad enten frimærkesamlinger er dit særeje eller din bodel.

Din ret til vindikation kan støttes på reglerne om vindikation i Danske Lov 6-17-5, 5-8-12 og 5-7-4, og dette indebærer, at du kan kræve din frimærkesamling udleveret, selv om frimærkehandleren var i god tro.

Hvis du selv har handlet uforsigtigt, eller hvis du burde have opdaget tyveriet noget tidligere, kan det godt tænkes, at frimærkehandleren bliver frifundet for tilbagelevering, forudsat at han var i god tro.

Du kan deuden kræve erstatning fra din eks-hustru, da hun jo har stjålet din frimærkesamling.

Du bør rette henvendelse til en advokat, der kan bistå dig med det videre forløb i sagen.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg


Hit Counter

23-08-12