Har jeg ret til at overtage min afdøde samlevers lejlighed?

Lejeren af den lejlighed jeg bor i døde. På det tidspunkt havde vi haft fælles husstand i næsten 3 år, men jeg har dog kun haft folkeregisteradresse på adressen i gennem det sidste 1 år.

Har jeg krav på at kunne overtage lejemålet?

Svar:

   Ja, hvis du kan bevise, at I rent faktisk har haft fælles husstand de seneste tre år, for der er intet krav om, at du skal have haft din folkeregisteradresse stående i lejligheden, se lejelovens § 75 stk. 2.

   Kan du føre det omtalte bevis, har du ret til at "fortsætte" lejemålet, dvs. der skal ikke foretages et flytteopgør med istandsættelse osv.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund