Bliver man gravid og ikke er interesseret i at opgive faderens navn (der kan også være andre ting forbundet med det), hvad sker der så - kan de tvinge én til at opgive et navn eller får man en bøde og hvad så med børnepenge og børnetilskud ?
Med den seneste ændring af børneloven, der trådte i kraft d. 01.07.2002, har man ønsket at sikre at barnet i videst muligt omfang får mulighed for at kende navnet på den mand, der er far til det. Det betyder, at man har skærpet reglerne om moderens oplysningspligt.
Rent praktisk foregår det på følgende måde:
Først skal moderen udfylde en blanket til statsforvaltningen, hvor hun skal oplyse navnet på den eller de mulige fædre til barnet. Hvis hun skriver "ukendt" i disse felter, vil hun blive indkaldt til en samtale på statsforvaltningen. Her vil man spørge til, om det virkelig kan være rigtigt, at hun ikke ved, hvem der kan være far til barnet. Hvis statsforvaltningen får den fornemmelse, at moderen godt ved hvem der kan være faderen, men hun ikke vil sige det, så sender de sagen til retten. Moderen bliver så indkaldt til et møde i retten, og her har hun pligt til at tale sandt, når hun bliver spurgt, hvem der kan være far til barnet. Hvis hun stadig nægter, kan retten idømme hende en enkeltstående bøde. Retten kan ikke pålægge hende løbende tvangsbøder eller lade hende fængsle, indtil hun oplyser faderens navn.
Det er klart, at man ikke kan få moderen til at sige noget om de mulige fædre, hvis hun konsekvent nægter. I sidste ende må man så acceptere, at barnets fars navn ikke kan noteres.
Økonomisk vil moderen være berettiget til samme hjælp fra det offentlige, som andre enlige mødre, hvor barnets fader ikke er kendt.
Den kvinde, der eventuelt måtte ønske at holde det hemmeligt, hvem der er far til hendes barn, skal være opmærksom på, at den mand, der tror, han er far til barnet, nu på egen hånd kan sætte gang i en sag om faderskabet. Det er altså ikke sikkert, at moderen i realiteten kan få held med at holde faderskabet hemmeligt.
Hvis ønsket om at holde navnet på den biologiske far hemmeligt, hænger sammen med, at moderen er i et parforhold med en anden mand eller kender en mand, hun hellere vil have, at barnet skal anse som sin far, så kan denne mand – efter aftale med moderen – erklære, at han vil være barnets far og dermed få de rettigheder og påtage sig de pligter, der følger med at være far til et barn. Statsforvaltningen kræver ikke, at den mand, der skriver under på en erklæring om at være barnets far, også skal dokumentere, at han er barnets biologiske far. Hvis der først er en erklæring om, at en mand vil anse sig selv som barnets far, kan den biologiske far ikke komme igennem med et sagsanlæg.
Med venlig hilsen
Eva Naur Jensen