Kan jeg få fri proces i en sag om samvær?

Min tidligere samlever søger fastsættelse af samvær med vores 7-årige datter. Han er i for to år siden blevet dømt for seksuelle overgreb på min ældste datter.

Statsforvaltningen vil muligvis tilbyde ham overvåget samvær. Hvis statsforvaltningen træffer sådan en afgørelse og jeg anker den til Familiestyrelsen, har jeg så mulighed for at få fri proces hos en advokat?

Vil der være noget tidspunkt i en samværssag, hvor man kan søge om fri proces?

Svar:

Du kan ikke få fri proces i en samværssag ved statsforvaltningen eller Familiestyrelsen, da fri proces kun gælder sager, der indbringes for domstolene, og ikke administrative sager.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus