Bliver mine børn danske eller belgiske statsborgere?

Jeg er en dansk mand, som lever papirløst sammen med en belgisk kvinde i Bruxelles.

Hvis vi får et barn, der bliver født her i Belgien, hvilken nationalitet har barnet så?

Og mere vigtigt: Hvis vi senere flytter til Danmark, har barnet så samme rettigheder, som ethvert dansk barn?

Eller burde vi for barnets skyld blive gift, selvom det egentlig aldrig har været vores plan?

SVAR.

Jeres børn bliver belgiske statsborgere, hvis de fødes uden for ægteskab. Dette følger af indfødsretslovens § 1

Hvis I gifter jer, får børnene både belgisk og dansk indfødsret fra fødslen.

Hvis I senere gifter jer, får børnene også dansk indfødsret, forudsat at de er ugifte og under 18 år, jfr. indfødsretslovens § 2.

Der kan i øvrigt også være mange andre gode grunde til, at I gifter jer.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg