Må nabo fotografere min bil, når jeg besøger mine børns mor?

Jeg har her til aften besøgt min søn og datter, som bor hos deres mor. De er endnu for små til selv at være hos mig. Jeg sidder på gulvet og leger med børnene, og deres mor står i køkkenet og vasker op. Pludselig ser hun, at manden som bor i huset lige over for tager et billede af min bil (inde fra sit kontor). Bilen står helt inde på moderens grund. Må han det?

Der er ingen tvivl om, at naboerne har ondt et vist sted over, at selv om vi ikke bor sammen, så kan vi godt finde ud af snakke sammen, og at de vil prøve at melde mine børns mor for socialt bedrageri. Hun har heldigvis selv kontaktet kommunen og fortalt hvor lidt og hvor meget vi ses. - Og i følge kommunen er det samvær vi nu har pga. børnene helt i orden.

Kan naboerne bruge billederne, hvis de vælger at anmelde moderen?

Kan jeg blive anmeldt for noget?

SVAR.

Naboen har ret til at tage et bilede af din bil, blot naboen ikke går ind på en fremmed grund for at gøre det.

Naboen har også ret til at vise billedet til andre, fx de sociale myndigheder.

Efter det oplyste får naboen ikke noget ud af en anmeldelse, når dit og moderens samvær er inden for de rammer, der gælder for ”reelt enlige”.

 

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk


Hit Counter

18-09-12