Et det korrekt, at en advokat skal have kopi af mit kørekort og sygesikringsbevis ved det første møde?

Ved indledende møde med en advokat fra blev jeg bedt om at udlevere kørekort og sygesikringsbevis, således at advokaten kunne tage et kopi. 

Han oplyste, at lovgivningen krævede, at advokater skulle sikre sig klientens ID. Dette for at sikre sig mod hvidvaskning.

Er denne oplysning rigtig?

Svar:

Advokaten krav er korrekt ifølge hvidvaskloven, hvis der ydes advokatbistand i følgende situationer:

-         køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,

-         forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, 

-         åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, 

-         tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, 

-         oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, 

-         anden forretningsmæssig rådgivning, eller 

-         foretagelse af en finansiel transaktion eller en transaktion vedrørende fast ejendom  på en klients vegne og for dennes regning.

Med venlig hilsen 

Jørgen U. Grønborg

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600