Mens I begge lever, kan I som udgangspunkt hver for sig ændre eller tilbagekalde jeres testamente, hvis den anden part får meddelelse herom, medmindre dette af særlige grunde er udelukket.
I kan imidlertid godt bestemme, at testamentet kun kan ændres eller tilbagekaldes i fællesskab, og det vil navnlig få den betydning, at den ene part ikke kan ændre eller tilbagekalde testamentet, hvis den anden part måtte blive ude af stand til at oprette testamente, f. eks. på grund af en hjerneblødning eller senilitet.