I kan i testamentet bestemme, at legater og arv, herunder tvangsarv, skal båndlægges for een eller flere af jeres arvinger. Tvangsarven til ægtefælle eller registreret partner kan dog ikke båndlægges.
Når arven er båndlagt, kan arvingen ikke råde over kapitalen i levende live, men alene hæve renten. I den båndlagte kapital kan der ikke, så længe arvingen lever, søges fyldestgørelse af arvingens kreditorer. Det samme gælder uhævede renter indtil 6 måneder efter forfaldsdagen.
Båndlæggelsen kan tidsbegrænses, f. eks. til arvingen er fyldt 25 eller 30 år.