Mister min datter sit danske statsborgerskab, hvis hun får britisk statsborgerskab?

 

Min datter er 34 år og er på 6. år bosat i England og efter endt uddannelse arbejder hun nu fuldtids i London. Hun har pt fået permanent opholdstilladelse og ønsker til efteråret at søge om britisk statsborgerskab, men vil samtidig gerne beholde sit danske statsborgerskab.

Vi har undersøgt, at det er muligt at have dobbelt statsborgerskab, men hvad skal hun helt konkret gøre til efteråret, er det England, der skal give tilladelse, eller er det Danmark ?
 

Svar:

 

De nye regler giver danskere, der rejser ud og bosætter sig i et andet land, mulighed for at beholde det danske statsborgerskab, selv om de vælger at blive statsborgere i det land, de bosætter sig i.

Du skal ikke foretage dig noget i forhold til de danske myndigheder. England tillader dobbelt statsborgerskab, men du skal kontakte de britiske myndigheder i forbindelse med eventuelle krav, som stilles med henblik på dobbelt statsborgerskab i England.

 

Med venlig hilsen

 

Claus Emil Engel Johansen,

Advokat (L)

___________________
Advokaterne
Sankt Knuds Torv P/S


Ryesgade 31
8000 Århus C

CVR nr. 37421499
Tlf.: 86 13 06 00
Direkte tlf.: 86 18 68 43
Mobil: 31 18 11 15

Mail: cj@askt.dk

Bank: reg.nr. 2211, kontonr. 0044 2318 32


13-08-2021