Nogle aftaler skal tolkes til din fordel.


Har jeg mulighed for at slippe fri af en afdragsaftale, som jeg følte mig presset til at skrive under på for ikke at blive registreret som dårlig betaler?

Kan udlejeren opsige lejemålet med tre måneders varsel, når det står i min lejekontrakt?

Er jeg bundet af en toårig aftale om at bruge motionscentret, når jeg flytter til en anden del af landet?


  Selv om en af de ældste regler i dansk ret slår fast, at aftaler skal holdes i alle ord og punkter, hvori de er indgået, så er det en sandhed med modifikationer. Der findes en del aftaler, som slet ikke holder vand rent juridisk, lige som aftalte vilkår kan være ugyldige eller udformet på en sådan måde, at du ikke bliver bundet af dem.

Har du indgået en aftale, som du senere finder urimelig – eventuelt blot på enkelte punkter – kan du med fordel overveje:

  1. Om du har haft indflydelse på vilkårene i aftalen?

  2. Om du klart kan forstå aftalen eller de pågældende dele af den?

  3. Om du anser det for sandsynligt, at loven skulle yde dig en særlig beskyttelse på det pågældende område?

Hvis du ikke har haft indflydelse på vilkårene i aftalen, men blot kunnet vælge, om du ville skrive under eller ej, kan det vise sig at blive en fordel for dig. Enhver uklarhed bliver fortolket til fordel for dig, ligesom særligt byrdefulde eller usædvanlige vilkår skal være særskilt fremhævet, før den anden part kan håndhæve dem.

Selv om særligt byrdefulde vilkår bliver fremhævet på tydelig vis, kan de erklæres ugyldige af en domstol efter aftalelovens § 36, der bestemmer følgende:

”En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende”.

Som eksempel på et vilkår, der blev tilsidesat efter denne regel, kan nævnes en gårdejer, der kun kunne få en haglskadeforsikring, hvis aftalen var uopsigelig i ti år. Retten fandt det urimeligt at fastholde en forsikringstager i så lang en periode.

Desuden kan en aftale være ugyldig, dvs. uden retsvirkning af nogen art, hvis andre udnytter din økonomiske situation til at få dig skrive under på noget, du ellers ikke ville have gjort. Det fremgår af aftalelovens § 31:

”Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring”.

Hvis du som forbruger har skrevet under på en standardaftale, hvor du læser vilkårene på en anden måde end den forretningsdrivende, kan det også vise sig at blive en fordel for dig. Uklare vilkår skal nemlig fortolkes til din fordel, og det fremgår direkte af aftalelovens § 38 b, der fastslår følgende:

”Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.

En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde”.

Endelig er der en lang række områder, hvor lovgivningen beskytter dig, så du får mulighed for at slippe ud af en aftale eller slet ikke er bundet af visse vilkår i aftalen. Det gælder fx inden for lejerettens område, hvor du får en række rettigheder, som du ikke gyldigt giver afkald på, selv om du skriver under på en lejekontrakt med et andet indhold.

Står der fx i din lejeaftale, at udlejeren til enhver tid kan forlange, at du skal fraflytte lejligheden med to måneders varsel, gælder vilkåret ikke. Det er ganske enkelt i strid med loven, og du kan blive boende, selv om udlejeren forsøger sig med en opsigelse med to måneders varsel.

Det samme gælder en købeaftale, hvor en forretningsdrivende har fået dig til at skrive under på, at du kun kan få en vare byttet eller repareret, hvis der skulle vise sig fejl og mangler ved den inden for de første tre måneder efter købet. Et sådant vilkår er ligeledes ugyldigt, for du har altid – som forbruger - 24 måneder til at reklamere.

Men selv om nogle aftaler skal fortolkes til din fordel eller er ugyldige, bør du i videst muligt omfang undlade at skrive under på vilkår, som du ikke er indstillet på at opfylde. Langt den største del af de aftaler, som du indgår, forpligter dig på alle måder, og derfor gør du  klogt i at være indstillet på, at du skal opfylde samtlige vilkår i en aftale. Dog kan der – som omtalt i denne udgave af Ugens Ret – være undtagelser, som du kan bruge til at slippe fri for aftaler!

© Jørgen U. Grønborg & Erik Frodelund