Et samliv med økonomiske tømmermænd.

- Øh, tja… uhm!

De malende lydord står næsten i kø, når man spørger et tilfældigt udvalg af de ca. 584.000 danskere, der har valgt et samliv uden en vielsesattest, hvorfor de lever papirløst sammen.

Borer man dybere i spørgsmålet, svarer cirka 60 procent – i omskrevet form - ”at det er lettere end at være gift”, mens resten har ret så forskellige begrundelser.

Men hvad der måske umiddelbart synes ”let”, er juridisk set en særdeles kompliceret affære!

Når to personer gifter sig eller indgår et registreret partnerskab, spænder lovgivningen automatisk et fintmasket sikkerhedsnet ud under deres forhold. Men vælger de samme to mennesker i stedet at leve sammen uden en vielsesattest, bliver det op til dem selv at sikre sig mod det uundgåelige. Nemlig at deres forhold på et eller andet tidspunkt går i opløsning – enten fordi de vælger at flytte hver til sit, eller fordi en af dem dør!

Hvis du gifter dig, får du og din ægtefælle blandt andet:

Indbyrdes arveret, dvs. I står til at arve en del af eller alle hinandens værdier.
Formuefællesskab – også kaldet for fælleseje – så I ved en opløsning af jeres forhold måske kommer til at stå med lige store værdier.
En beskyttelse af jeres fælles bolig.
Fælles forældreret til de børn, I har sammen.
Detaljerede delingsregler ved en opløsning af jeres forhold.
Klare regler for en opløsning af jeres forhold, dvs. en separation eller en skilsmisse.
Ret til uskiftet bo, dvs. den længstlevende af jer kan overtage det hele og leve videre som hidtil uden at skulle dele værdierne med jeres fælles børn.
Total fritagelse for at skulle betale afgift af gaver eller arv jer imellem.
Særlige skiftefordele

Hvis du i stedet vælger et parforhold uden en vielsesattest, får du og din samlever ingen – og med stort: INGEN – af de omtalte sikringer. Ejer den ene af jer huset alene, kan vedkommende sælge det, uden at den anden af jer har noget at skulle have sagt. Dør den ene af jer, arver den anden af jer intet. Og bliver I uvenner og flytter hver til sit, er der intet at dele!

Du og din samlever lever helt bogstaveligt oven på en juridisk krudttønde, som med stor sandsynlighed vil eksplodere med udgifter og ærgrelser på et eller andet tidspunkt, medmindre I indgår forskellige aftaler og opretter en række dokumenter. Eller sagt på anden vis, så bør I som et minimum gøre følgende, hvis I ønsker at sikre jer selv og hinanden:

Oprette et gensidigt testamente, hvor I begunstiger hinanden.
Indsætte hinanden som begunstiget i eventuelle livsforsikringer - herunder gruppeliv via jeres arbejdsgiver, fagforening m.v.
Indsætte hinanden som begunstiget i jeres eventuelle rate- og kapitalpensioner (og i visse situationer som uigenkaldeligt begunstiget).
Købe større ting sammen, dvs. i lige sameje, dvs. med begges navne på kvitteringer, registreringsattester m.v.
Aftale opløsnings- og delingsregler i jeres forhold.
Aftale regler for at beskytte jeres fælles bolig.
Oprette en samejeoverenskomst, hvis I ejer en fast ejendom - fx en villa, en ejerlejlighed eller et fritidshus – i fællesskab.

Men selv om I rent faktisk indgår de omtalte aftaler og opretter de omtalte dokumenter, får I ikke det samme stærke sikkerhedsnet, som automatisk bliver spændt ud under et ægteskab i det øjeblik, vielsen finder sted i kirken eller på rådhuset. Der er nemlig en stribe juridiske sikringer, der kun gælder for ægtefæller, fx retten til at sidde i uskiftet bo med fælles børn, særlige skiftefordele og total fritagelse for at betale afgift af indbyrdes arv og gaver.

Ejer du og din samlever intet af værdi, og har I heller ikke udsigt til at komme til det, kan I fortsætte med at tage det ”let” – for nu at genbruge betegnelsen fra indledningen af denne artikel. Men ellers gør I klogt i at sætte jer ned en aften og besvare følgende to spørgsmål:

”Hvordan står vi hver især, hvis den ene af os dør?”.

”Hvad kan vi hver især tage med ud af vores forhold, hvis vi flytter fra hinanden?”.

Da en af de to situationer uvægerligt opstår på et eller andet tidspunkt, er svarene på spørgsmålene lig med den virkelighed, der venter jer, medmindre I får sikret jer selv og hinanden i tide. Enten ved at leve i et papirfyldt forhold eller i et ægteskab.

Vælger du ægteskabet, skal du være klar over, at du på en række områder kan få skræddersyet det sikkerhedsnet, der passer til netop dit forhold. Du kan fx vælge mellem en række formueordninger, dine særbørn kan give forhåndssamtykke til uskiftet bo, din ægtefælle kan give arveafkald osv.

Der kan dog være enkelte situationer, hvor der er økonomiske fordele ved det ”papirfyldte samliv”. Det gælder især, hvis du eller din samlever har udsigt til at skulle have offentlig hjælp – tidligere kaldet for bistandshjælp – eller hvis du og din samlever sidder i uskiftet bo med jeres børn.