Borteblevneloven
Kapitel 1: Borteblivelse, §§ 1 - 4
Kapitel 2: Dødsformodning, §§ 5 - 15
Kapitel 3: Skifte uden dom, § 16
Kapitel 4: Dødsformodnings bortfald,
§§ 17 - 23
Kapitel 5: Indkaldelse og skifte
efter 20 år, § 24
Kapitel 6: Arvs afsætning, §§ 25 - 27
Kapitel 7: Overgangs- og
ophævelsesbestemmelser, §§ 28 - 33
Lov nr. 397 af 12.07.1946 om borteblevne, jf. lovbekg. nr. 587 af 01.09.1986, som
ændret ved
§ 15 i lov nr. 389 af 14. juni 1995,
§ 10 i lov nr. 385 af 22. maj 1996
lov nr. 451 af 13.06.2005
(Ændring af betingelserne for at afsige dødsformodningsdom) Fra d. 14.06.2005
§ 1. For en bortebleven beskikkes der - eventuelt på foranledning af de interesserede
- om fornødent en værge.
Stk. 2. For værgemålet gælder værgemålslovgivningens regler om særlige værgemål.
§ 2. Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne
i værgemålslovens kapitel 5.
Stk. 2. Skifteretten bestemmer, hvorvidt den borteblevnes ejendele skal bevares
for ham indtil videre, eller om de skal sælges og det indkomne indsættes i en forvaltningsafdeling,
jf. værgemålslovens § 35, stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren afgør, i hvilket omfang den borteblevnes indtægt og formue
må bruges til underhold og uddannelse for hans børn eller ægtefælle. Når særlige
grunde taler derfor, kan det tillades, at indtægten anvendes til underhold og uddannelse
for andre, som helt eller delvis blev forsørget af ham.
§ 3. Dersom den borteblevne er gift og hans ægtefælle er myndig, bestyres den borteblevnes
bodel af ægtefællen sammen med værgen uden tilsyn af justitsministeren.
§ 4. Arv eller gave, som tilfalder den borteblevnes ægtefælle, holdes ved skifte
med den borteblevne eller dennes arvinger uden for fællesboet.
§ 5. Det kan efter offentlig indkaldelse ved dom bestemmes, at en bortebleven skal
anses for død.
§ 6. Anmodning om offentlig indkaldelse kan indgives, når der
er gået 5 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i live.
Stk. 2. Hvis den borteblevne dengang var i livsfare eller der i øvrigt efter
en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er en særdeles høj grad af
sandsynlighed for, at den pågældende er død, er fristen kun 6 måneder.
§ 6 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.1 i lov nr. 451 af 13.06.2005. Hidtidig formulering: Begæring om offentlig indkaldelse kan indgives, når der er gået 10 år, siden den borteblevne sidst vides at have været i live. Stk. 2. Såfremt den borteblevne dengang var i livsfare, eller der af andre grunde er en til vished grænsende sandsynlighed for, at han er død - f.eks. fordi det skib eller luftfartøj, som han var om bord i, er forsvundet -, er fristen kun 1 år.
§ 7. Den borteblevnes ægtefælle, arvinger eller andre, der har retlig interesse
i at opnå dom til dødsformodning, kan rejse sagen.
§ 8. Sag til dødsformodningsdom kan anlægges her i landet, hvis den borteblevnes
sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst bekendte opholdssted var her.
Stk. 2. Var den borteblevnes sidst bekendte bopæl eller i mangel heraf hans sidst
bekendte opholdssted i udlandet, kan sagen anlægges her:
a) af den borteblevnes ægtefælle, såfremt denne har bopæl her og har dansk indfødsret
eller havde dansk indfødsret ved ægteskabets indgåelse;
b) når den borteblevne har efterladt sig formue her i landet, men da kun med virkning
for denne.
§ 9. Sagen anlægges ved byretten på det sted, hvor den borteblevne sidst boede eller
opholdt sig her i landet, eller ved den byret, som justitsministeriet bestemmer.
§ 9 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.2 i lov nr. 451 af 13.06.2005: I § 9 ændres »underretten« til: »byretten« og »underret,« til: »byret,«.
§ 10. Retten beskikker en advokat til at varetage den borteblevnes tarv.
Stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg gælder reglerne om fri proces; dog kan
retten bestemme, at de nævnte udgifter skal godtgøres af den borteblevnes formue.
§ 10 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.3 i
lov nr. 451 af 13.06.2005: I § 10, stk. 1,
ændres »sagfører« til: »advokat«.
§ 11. Retten fastsætter et retsmøde til behandling af anmodningen
og tilsiger dertil sagsøgeren, den borteblevnes ægtefælle, nærmeste slægtninge og
andre, som kan antages at vide besked om den borteblevnes forhold.
Stk. 2. Retten kan opfordre sagsøgeren til at afgive forklaring og til at føre yderligere
bevis; undlader han at efterkomme opfordringen, eller er de fremkomne oplysninger
ufyldestgørende, kan retten ved kendelse nægte at fremme sagen.
§ 11, stk. 1 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.4 i
lov nr. 451 af 13.06.2005: I § 11, stk. 1,
ændres »begæringen« til: »anmodningen«.
§ 11, stk. 2 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.5 i
lov nr. 451 af 13.06.2005: I § 11, stk. 2,
udgår »edelig«.
§ 12. Finder retten efter bevisførelsen, at den forsvundne har
været borte så længe som sagt i § 6, og det ikke godtgøres, at
han er død, indkalder retten ham med et af retten fastsat varsel til et retsmøde
og opfordrer i indkaldelsen enhver, som kan give yderligere oplysninger i sagen,
til snarest muligt at give retten meddelelse herom.
Stk. 2. Retten lader indkaldelsen kundgøre i Statstidende og i et eller flere medier,
der er tilgængelige på det sted, hvor den borteblevne sidst vides at have haft bopæl
eller ophold.
Stk. 3. Mellem den seneste kundgørelse og retsmødet skal der gå mindst 1 måned.
§ 12, stk. 2 og 3 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.6 i
lov nr. 451 af 13.06.2005: Hidtidig formulering:
Stk. 2. Sagsøgeren skal lade indkaldelsen kundgøre i Statstidende. Retten kan bestemme,
at kundgørelsen tillige skal ske en eller flere gange i andre blade og i radio her
eller i udlandet. Stk. 3. Mellem kundgørelsen og retsmødet skal der gå mindst 3
måneder og højest 1 år.
§ 13. Hvis der ikke til retsmødet fremkommer noget, der afsvækker resultatet af
den skete bevisførelse, afsiger retten dom til dødsformodning.
Stk. 2. I dommen angives den dag, fra hvis udløb dødsformodningen skal regnes. Det
skal være den sidste dag i den måned, hvori fristen udløb, eller i de i
§ 6, stk. 2, nævnte tilfælde den dag, det er sandsynligst, at den borteblevne
er død, hvis en sådan dag kan fastslås.
§ 14. Rettens afgørelse i henhold til §§ 11-13 kan indbringes
for højere ret af sagsøgeren, den beskikkede advokat og enhver, som har retlig interesse
i afgørelsen.
Stk. 2. Ankefristen er 8 uger fra dommens afsigelse. Er der gået 8 uger efter dommens
afsigelse, kan anke ikke tillades, og tilladelse til prøvelse i 3. instans kan ikke
meddeles.
§ 14, stk.1 er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.7 i
lov nr. 451 af 13.06.2005: I § 14, stk. 1,
ændres i 1. pkt. »forsvarer« til:
»advokat«, og 2. og
3. pkt. ophæves. Hidtidig formulering:
Såfremt den borteblevne er gift, kan anke af dødsformodningsdom endvidere
iværksættes af påtalemyndigheden, hvem udskrift af dommen i nævnte tilfælde straks
skal tilstilles af retten. Påtalemyndigheden har fri proces under sagen.
§ 14, stk. 2, 2. pkt. er ændret fra d. 14.06.2005 ved § 1.8 i
lov nr. 451 af 13.06.2005. Hidtidig formulering:
Justitsministeriet kan ikke give tilladelse til anke af dødsformodningsdom efter
ankefristens udløb.
§ 15. Dom til dødsformodning får først virkning, når ankefristen er udløbet.
§ 16. Overstiger en borteblevens formue ikke 2.000 kr., kan formuen, når der er gået 1 år, siden han sidst vides at have været i live, uden dødsformodningsdom tages under skiftebehandling, som om han var død på det tidspunkt, da han må anses for bortebleven. Dette tidspunkt fastsættes af skifteretten.
Kapitel 4: Dødsformodnings bortfald
§ 17. Viser det sig efter dom til dødsformodning, at den borteblevne
lever, kan han i 10 år fra den dag, fra hvilken dødsformodningen efter dommen regnes,
kræve sine ejendele tilbage fra dem, der har fået dem udlagt som arv.
Stk. 2. Oplyses det, at den borteblevne er død på et andet tidspunkt end angivet
i dommen, kan den, som herefter har ret til arven, inden for samme tidsrum kræve
den udleveret.
§ 18. Hver arving skal kun give tilbage, hvad han har modtaget.
Stk. 2. Hvis det modtagne er afhændet eller forbrugt, skal arvingen erstatte værdien
ved afhændelsen eller forbruget, men dog ikke mere end den nuværende værdi af ting
af tilsvarende art og godhed. Kravet mod arvingen kan nedsættes eller bortfalde,
når forbruget har været rimeligt begrundet i hans erhvervelse af den borteblevnes
ejendele, og det efter hans økonomiske forhold ville være ubilligt at lade ham tilsvare
det fulde beløb.
Stk. 3. Er det modtagne gået tabt uden arvingens skyld, er han fri for ansvar.
Stk. 4. Indtægt af formuen, som er forfaldet før den dag, da den tilbagevendte fremsætter
kravet, skal ikke tilsvares af arvingen.
§ 19. Reglerne i §§ 17 og 18 finder tilsvarende
anvendelse, hvis en borteblevens formue er taget under skiftebehandling i henhold
til § 16.
§ 20. Forsikringssum, der er udbetalt på grundlag af dødsformodningsdom,
kan forsikringsselskabet inden udløbet af den i § 17 fastsatte
frist kræve tilbage. Kravet kan dog nedsættes i det omfang, summen med rimelighed
er anvendt til forsørgelse. § 18, stk. 1, 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for selskabet formindskes, for så vidt
tilbagebetaling fra modtageren ikke kan opnås.
Stk. 3. Selskabet kan dog vælge at betragte forsikringen som endeligt afviklet ved
den skete udbetaling på grundlag af dødsformodningsdommen. I så fald indtræder den
tilbagevendte i selskabets krav.
§ 21. Pension, overlevelsesrente og lignende forsørgelse, der
er udbetalt på grundlag af dødsformodningsdom, kan ikke kræves tilbage fra modtageren.
Stk. 2. Den tilbagevendtes mulige krav over for den, der har erlagt ydelsen, formindskes
i det omfang, hvori udbetalingen er sket.
§ 22. Har arvingen ved erhvervelsen af den borteblevnes ejendele gjort sig skyldig
i svig, er han erstatningspligtig efter lovgivningens almindelige regler. Det samme
gælder modtageren af de i §§ 20 og 21 omhandlede
ydelser.
§ 23. Har den borteblevnes ægtefælle efter dom til dødsformodning giftet sig igen,
er det tidligere ægteskab endeligt ophørt, uanset at dødsformodningen viser sig
at være urigtig. Har ægtefællen ikke giftet sig igen, består ægteskabet med den
borteblevne vedvarende.
Kapitel 5: Indkaldelse og skifte efter 20 år
§ 24. Når formue i henhold til § 2 har været bestyret for en
bortebleven i 20 år og sag til dødsformodningsdom ikke er anlagt, indkalder skifteretten
- eventuelt efter opfordring af justitsministeren eller andre interesserede - ham
og hans arvinger på den i § 12 foreskrevne måde.
Stk. 2. Hvis den borteblevne ikke melder sig, men der møder arvinger efter ham,
skiftes formuen, som om han var død ved 20 års fristens udløb.
Stk. 3. Dersom ingen melder sig, tilfalder formuen staten.
§ 25. Er der ikke vished for, at en arving har overlevet arveladeren,
udlægges der ingen arv til ham. Arvingen har dog ret til i 10 år fra dødsfaldet
- i boer behandlet ved bobestyrer alene 5 år fra dødsfaldet - at kræve arven fra
dem, som har fået den udlagt. Såfremt arvingen er død i dette tidsrum, får den,
som herefter er berettiget til arven, samme ret, som arvingen ville have haft.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 104 i lov om
skifte af dødsboer finder herved anvendelse.
Stk. 3. Er der opnået dødsformodningsdom eller afsagt dødsfaldskendelse over arvingen,
anvendes fristen i § 17, hvis den udløber før fristen i stk.
1.
Stk. 4. Er der nogen sandsynlighed for, at en arving har overlevet arveladeren,
kan skifteretten uanset regelen i stk. 1, når særlige forhold taler derfor, bestemme,
at den arv, som eventuelt kan tilfalde denne arving, foreløbig bestyres i en forvaltningsafdeling,
jf. værgemålslovens § 35, stk. 1, som tilhørende
boet, medens dette i øvrigt sluttes. Når de fornødne undersøgelser er foretaget,
dog senest 1 år efter arvens indsættelse i forvaltningsafdeling, optager skifteretten
spørgsmålet om udlodning af arven til endelig behandling.
§ 26. Har en arving overlevet arveladeren, udlægges der arv til ham, uanset at hans
opholdssted ikke er kendt.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 1 anvendes på denne arv.
§ 27. Dersom en arvings opholdssted vel kendes, men det ikke er muligt at udbetale
arven til ham, behandles den efter reglerne i kapitel
1.
Kapitel 7: Overgangs- og ophævelsesbestemmelser
§ 28. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1946.
§ 29. Har en borteblevens arvinger før lovens ikrafttræden anlagt sag, hvorunder
de i henhold til forordning af 11. september 1839 søger sig hans formue tilkendt
til indtægtsnydelse eller til ejendom, afgøres sagen efter denne forordning.
§ 30. Reglerne i §§ 17-20 om dødsformodnings bortfald anvendes også, når arvingerne
har fået sig den borteblevnes formue tilkendt til ejendom efter forordning af 11.
september 1839 § 14 eller udlagt på skifte i henhold til midlertidig lov nr. 264
af 21. maj 1940. Fristen efter § 17 regnes fra den begivenhed, hvorved den borteblevne
formodes at være død.
Stk. 2. Det samme gælder, når udbetaling til arvingerne med justitsministeriets
tilladelse er sket uden iagttagelse af reglerne i forordning af 11. september 1839.
§ 31. Reglerne i § 25 om den forbigåede arvings retsstilling anvendes også, når
arveudlægget er sket før lovens ikrafttræden.
§ 32. Bestemmelserne i § 1 i lov nr. 424 af 14. september 1945 angående forlængelse
af visse forældelsesfrister finder tilsvarende anvendelse på den arv, som efter
reglerne i kapitel 6 tilkommer en forbigået arving.
§ 33. Fra lovens ikrafttræden ophæves:
Kgl. resolution af 3. februar 1804, §§ 1-7 i forordning af 2. april 1817 angående
hvorledes der skal forholdes med forladt arv, forordning af 11. september 1839 angående
behandling af en bortebleven persons formue, retsplejelovens § 456, midlertidig
lov nr. 264 af 21. maj 1940 om borteblevne personer fra krigsforliste skibe og §
2 i lov nr. 424 af 14. september 1945 angående forlængelse af visse forældelsesfrister.
§ 2 i lov nr. 451 af 13.06.2005 indeholder denne overgangsbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Sager, der rejses inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Indbringes en sag som nævnt i stk. 2 for højere ret efter reglen i § 14 i lov om borteblevne, finder de hidtil gældende regler anvendelse under den højere rets behandling af sagen.
Spørgsmål, kommentarer og forslag til tilføjelser kan sendes til
23-08-2024