Anmodning om begravelse eller bisættelse skal fremsættes over for begravelsesmyndigheden,
dvs. kirkekontoret, hvor afdøde havde bopæl eller ophold.
Loven bygger på den antagelse, at den afdødes pårørende opfatter det som deres ret
og pligt at drage omsorg for begravelsen eller bisættelsen, men de pårørende har
faktisk kun en ret og ikke en pligt til at sørge herfor.
Fremsætter de pårørende ingen anmodning, skal kommunen sørge for begravelsen eller
bisættelsen, og sørge for betalingen. Kommunen kan i disse tilfælde anmelde begravelsesomkostningerne
i dødsboet, og disse omkostninger skal dækkes forlods, hvis der er midler hertil
i boet.
Begravelsesmyndigheden skal følge den afdødes ønsker, hvis disse er fremsat efter
det fyldte 15. år, uanset om begravelsesønskerne står i et testamente eller i en
formløs erklæring. Selv mundtlige ønsker skal følges, hvis det er tilstrækkeligt
klart, hvad den afdøde ønskede.
Vi vil fraråde, at begravelsesønsker nedskrives i et notartestamente, da det langt
fra er sikkert, at testamentet kommer til begravelsesmyndighedens kendskab i tide.
Som et led i vor formularservice har vi udarbejdet en særlig dødsfaldspakke, hvori
der blandt andet er en udførlig formular til en erklæring med begravelsesønsker.
Denne formular kan du læse mere om på emne nr. 283.
I erklæringen kan man tilkendegive, om man ønsker at blive begravet eller brændt,
om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig. Man kan endvidere tilkendegive,
hvor gravstedet skal være.
Hvis den afdøde ikke har fremsat nogen begravelsesønsker, følger begravelsesmyndigheden
de pårørendes ønsker. Er de pårørende indbyrdes uenige, kan begravelsesmyndighedens
afgørelse indbringes for skifteretten.
Selve begravelseshandlingen er som nævnt enten kirkelig, dvs. med medvirken fra
en præst fra folkekirken eller et andet trossamfund, eller borgerlig. Var afdøde
ikke medlem af noget trossamfund, kan den pågældende kun få en kirkelig begravelse,
hvis præsten vil medvirke.
Begravelse skal altid ske på en kirkegård. Ved ligbrænding skal urnen enten jordfæstes
på en kirkegård eller anbringes i særligt indrettede rum, såkaldte kolumbarier.
Kirkeministeriet kan dog give tilladelse til, at der forholdes med asken på anden
sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. Det
betyder, at kirkeministeriet kan give tilladelse til at asken spredes over havet,
hvis afdøde havde ønsket dette.
I dødsfaldspakken, som du som anført kan læse mere om på
emne nr. 283, er der også en formular til en sådan forhåndsansøgning om
tilladelse til askespredning.
Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet. Den
lokale embedslæge kan forlænge fristen, når forholdene taler derfor.