517 Skal du giftes med en udlænding ?

1. Kan din ægtefælle få opholdstilladelse i Danmark?

2. Vielsesreglerne

3. Hvilket lands formueordning?

4. Børnenes statsborgerskab

5. Ægteskabssag i Danmark

6. Arveret


1. Kan din ægtefælle få opholdstilladelse i Danmark?

Hvis din ægtefælle er nordisk statsborger, har han eller hun ubetinget ret til ophold i Danmark uden opholdstilladelse.

Hvis din ægtefælle er EU-statsborger, har han eller hun ubetinget ret til opholdstilladelse i form af et såkaldt EF/EØS-opholdsbevis.

 

I alle andre tilfælde skal din ægtefælle have opholdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9, og der kræves følgende:

Fælles betingelser, hvor alle skal være opfyldt:

1) Ægteskabet skal kunne anerkendes under dansk ret.
2) Det må ikke anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske.
3) Der må ikke være bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet er at opnå opholdstilladelse.
4) Begge ægtefæller skal være mindst 24 år.
5) Begge ægtefæller skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i din ægtefælles og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund.

Fælles betingelser, hvor blot 3 af følgende 5 betingelser skal være opfyldt:
1) Du har været i fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdet som selvstændig her i landet i mindst 5 år.
2) Du har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, hvoraf mindst 1 år er sammenhængende fuldtidsuddannelse udover grundskolen og 10. klasse.
3) Din ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på samme eller højere niveau - eller en engelskprøve på B1-niveau eller højere.
4) Din ægtefælle har været i fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdet som selvstændig i mindst 3 af de seneste 5 år. Er din ægtefælle pensioneret, så tæller pensionsårene som fuldtidsbeskæftigelse.
5) Din ægtefælle har bestået et uddannelsesforløb på mindst 1 års varighed, som er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet.

Betingelser, du skal opfylde:
1) Du råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs. når familiesammenføringen er gennemført, må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person.
2) Din bolig må på ansøgningstidspunktet ikke ligge i et boligområde, der er omfattet af boligkravslisten, og I må i tiden indtil din ægtefælle meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ikke flytte til et boligområde, der er omfattet af boligkravslisten. Bliver jeres område efter indsendelse af ansøgning omfattet af boligkravslisten, er I dog ikke tvunget til at flytte. Boligkravslisten er en liste over socialt belastede områder, særligt i forhold til kriminalitet, manglende uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet eller lav bruttoindkomst.
3) Du skal kunne forsørge dig selv og din udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
4) Du skal stille sikkerhed på 100.000 kr. (2018) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter i en periode på 10 år til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren. Denne sikkerhed kan af kommunalbestyrelsen nedsættes i takt med, at danskprøverne bliver bestået. Dog skal sikkerheden til enhver tid udgøre mindst 60.000 kr.
5) Du må ikke inden for en periode på 10 år inden afgørelsen om familiesammenføring være dømt for vold m.m. begået mod en tidligere ægtefælle/partner.
6) Du har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på samme eller højere niveau. Dette kan eksempelvis opfyldes ved at have bestået 9. klasses eksamen i dansk-disciplinerne.

Betingelser, din ægtefælle skal opfylde:
1) Din ægtefælle skal have haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
2) Din ægtefælle skal bestå en prøve i dansk (A1-niveau) senest 6 måneder efter der er meddelt opholdstilladelse, samt en prøve i dansk (A2-niveau) senest 9 måneder efter der er meddelt opholdstilladelse.

Opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen. Personer som har en anden opholdstilladelse i Danmark eller et af de andre Schengenlande, eller som opholder sig i Danmark visumfrit, eller på gyldigt visum, kan dog få behandlet en ansøgning om familiesammenføring, mens de opholder sig i Danmark.

Er ansøgningen indgivet under lovligt ophold i Danmark, så gives processuelt ophold. Processuelt ophold giver tilladelse til at blive i landet til afgørelsen foreligger. Rejses der i ansøgningsperioden ud af landet, så ophører retten til processuelt ophold og afgørelsen må afventes i udlandet. Dog, hvis det lovlige ophold i Danmark er som følge af visumfrit ophold, og dette ikke er udløbet før tilbagevenden til Danmark, så bevares det processuelle ophold.

Er ansøgningen indgivet fra udlandet, og opnår personen efterfølgende i ansøgningsperioden gyldig indrejse til Danmark, så medfører dette ikke processuelt ophold. Udløber perioden for lovligt ophold i Danmark, før der er truffet afgørelse om opholdstilladelse, skal der således rejses ud af landet, mens afgørelsen afventes.

 


 2. Vielsesreglerne

Selve ægteskabet er som hovedregel gyldigt, hvis I blot overholder vielsesreglerne i det land, hvor brylluppet finder sted - også selv om disse regler er helt anderledes end de danske.

Vielser på fremmede ambassader her i landet vil som hovedregel ikke blive anset som gyldige. Der gælder en undtagelse ifølge en overenskomst fra 1909 med Sverige. En vielse foretaget her i landet af en svensk præst eller en diplomatisk eller konsulær tjenestemand kan således anerkendes, hvis mindst en af ægtefællerne er svensk statsborger og ingen af dem er dansk statsborger.


3. Hvilket lands formueordning?

I bliver omfattet af dansk familieformueret, hvis

  1. I begge boede i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  2. I begge først boede samtidigt i Danmark efter indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  3. I begge var statsborgere i Danmark ved indgåelsen af ægteskabet, eller - hvis denne betingelse ikke er opfyldt -
  4. I begge havde den tætteste tilknytning til Danmark ved indgåelsen af ægteskabet.

Selv om I efter ovenstående regler er omfattet af dansk familieformueret, gælder dette ikke, hvis I har aftalt, at I vil være omfattet af et andet lands formueordning. En sådan aftale skal normalt indgås ved ægtepagt og mindst en af jer skal have bopæl eller være statsborger i det pågældende land.

Hvis I begge er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse, gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat.

Det er ligegyldigt, hvor brylluppet finder sted.

I kan ved ægtepagt aftale, at dansk familieformuret skal finde anvendelse, hvis mindst en af jer er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark.


4. Børnenes statsborgerskab

Jeres ægtebørn bliver fra fødslen danske statsborgere, hvis enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder, selv om barnet fødes i udlandet.

Får en dansk mand og en udenlandsk kvinde børn sammen - uden at være gift - bliver børnene automatisk danske statsborgere, hvis de fødes her i landet, eller hvis forældrene gifter sig, for så vidt børnene er ugifte og under 18 år.

Får omvendt en dansk kvinde et barn med en udenlandsk mand - uden at være gift - bliver børnene automatisk danske statsborgere fra fødslen - også selv om barnet fødes i udlandet - og ikke først fra forældrenes indgåelse af ægteskab.

Det kan sagtens tænkes, at et barn også får udenlandsk statsborgerskab fra fødslen, således at barnet har dobbelt statsborgerret fra fødslen. Det gælder f.eks. hvis barnet fødes i England eller USA - også selv om begge forældre er danske statsborgere.


5. Ægteskabssag i Danmark

Selv om du er gift med en udlænding og I har boet i udlandet, kan du anlægge ægteskabssag eller forældremyndighedssag ved de danske domstole, hvis enten

  1. din ægtefælle som den sagsøgte har bopæl i Danmark eller

  2. du som sagsøger har bopæl i Danmark og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har haft bopæl her. Det gælder, selv om din ægtefælle fortsat bor i udlandet.

Er din ægtefælle statsborger i et af de andre nordiske lande, skal sagen dog anlægges i den stat, hvor I begge er bosat, eller hvor I senest har været bosat samtidigt og en af jer fremdeles er bosat.

Er sagen lovligt anlagt i Danmark, anvender de danske domstole dansk ret ved afgørelsen af ægteskabssagen og forældremyndighedssagen, hvilket er ret så betryggende, set med danske øjne.

Bodelingen skal derimod ske efter udenlandsk ret, også selv om sagen afgøres i Danmark.


6. Arveret

Arveretten mellem jer skal normalt bedømmes efter lovgivningen i det land, hvor arveladeren sidst havde sin faste bopæl.

Statsborgerskabet er ikke afgørende og det er heller ikke afgørende, i hvilket land dødsboet behandles.

Lad mig til sidst give dig et eksempel på, hvor indviklede reglerne kan være:

Du er dansker og din ægtefælle tysker, og I er blevet gift i England og har boet der i de første år af ægteskabet. Derefter er I efter nogle år i Danmark flyttet til Sydfrankrig, hvor din ægtefælle pludselig dør. Din arveret som ægtefælle skal i dette tænkte tilfælde behandles efter fransk ret, medens der fortsat er engelsk særeje i ægteskabet. Det gælder, også selv om dødsboet bliver behandlet af en dansk skifteret!


08-07-18