1. Kan din ægtefælle få opholdstilladelse i Danmark?
2. Vielsesreglerne
3. Hvilket lands formueordning?
4. Børnenes statsborgerskab
5. Ægteskabssag i Danmark
6. Arveret
Hvis din ægtefælle er nordisk statsborger, har du
en ubetinget
ret til ophold i Danmark uden opholdstilladelse.
Hvis din ægtefælle er EU-statsborger, har du en
betinget ret til opholdstilladelse i form af et såkaldt
EF/EØS-opholdsbevis, hvis din ægtefælle noteres at have ophold efter
enten:
Ret til tidsbegrænset ophold i mere end 3 måneder Arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteydere og arbejdssøgende
§ 5. En unionsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjenesteyder, her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1.
Stk. 2. En unionsborger, der hidtil har været omfattet af stk. 1, men som ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende,
1) hvis unionsborgeren er midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke,
2) hvis unionsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mere end 1 år, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende,
3) hvis unionsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end 1 års varighed, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende,
4) hvis unionsborgeren i løbet af de første 12 måneder uforskyldt har mistet sit arbejde eller uforskyldt ikke længere er selvstændig erhvervsdrivende, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende, eller
5) hvis unionsborgeren enten påbegynder en erhvervsuddannelse med forbindelse til den pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse eller er uforskyldt arbejdsløs og påbegynder en hvilken som helst erhvervsuddannelse.
Stk. 3. En unionsborger, der som uforskyldt arbejdsløs er omfattet af stk. 2, nr. 3 eller 4, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneder.
Stk. 4. En unionsborger, der er rejst ind i landet for at søge beskæftigelse, har ret til ophold som arbejdssøgende ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1, så længe den pågældende aktivt søger arbejde og ikke bliver en urimelig byrde for det sociale system. Efter 6 måneders ophold som arbejdssøgende her i landet gælder retten til ophold, så længe det kan dokumenteres, at den pågældende vedblivende og aktivt søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat, og så længe den pågældende ikke bliver en urimelig byrde for det sociale system.
eller
Personer med tilstrækkelige midler
§ 6. En unionsborger, der råder over tilstrækkelige midler til sit underhold, således at den pågældende efter en konkret vurdering kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1. Ved denne vurdering finder § 34 anvendelse.
eller
Studerende
§ 7. En unionsborger, der er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, som er godkendt af eller finansieres af det offentlige, med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1. Det er dog en betingelse, at den pågældende ved erklæring eller på anden måde godtgør at råde over tilstrækkelige midler til sit underhold, således at den pågældende kan antages ikke at ville falde det sociale system til byrde.
eller
Udstationerede
§ 8. En unionsborger, der er udstationeret her i landet med henblik på at levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 1.
Stk. 2. En tredjelandstatsborger, der er udstationeret her i landet med henblik på at levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i EU, EØS eller Schweiz, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens § 2, stk. 2.
I alle andre tilfælde skal din ægtefælle have opholdstilladelse efter reglerne
i udlændingelovens § 9, og der kræves følgende:
Fælles betingelser, hvor alle skal være opfyldt:
1) Ægteskabet skal kunne anerkendes under dansk ret.
2) Det må ikke anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters
ønske.
3) Der må ikke være bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet
er at opnå opholdstilladelse.
4) Begge ægtefæller skal være mindst 24 år.
5) Begge ægtefæller skal underskrive en erklæring om efter bedste evne at ville
deltage aktivt i din ægtefælles og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse
og integration i det danske samfund.
Fælles betingelser, hvor 4 af følgende 5 betingelser skal være opfyldt:
1) Du har været i fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdet som selvstændig her i landet
i mindst 5 år.
2) Du har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, hvoraf mindst 1 år
er sammenhængende fuldtidsuddannelse udover grundskolen og 10. klasse.
3) Din ægtefælle har bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på samme
eller højere niveau - eller en engelskprøve på B1-niveau eller højere.
4) Din ægtefælle har været i fuldtidsbeskæftigelse eller arbejdet som selvstændig
i mindst 3 af de seneste 5 år. Er din ægtefælle pensioneret, så tæller pensionsårene
som fuldtidsbeskæftigelse.
5) Din ægtefælle har bestået et uddannelsesforløb på mindst 1 års varighed, som
er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet.
Betingelser, du skal opfylde:
1) Du råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs. når familiesammenføringen er
gennemført, må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen eller boligens
areal skal være på mindst 20 m2 pr. person.
2) Din bolig må på ansøgningstidspunktet ikke ligge i et boligområde, der er omfattet
af boligkravslisten, og I må i tiden indtil din ægtefælle meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse ikke flytte til et boligområde, der er omfattet af boligkravslisten.
Bliver jeres område efter indsendelse af ansøgning omfattet af boligkravslisten,
er I dog ikke tvunget til at flytte. Boligkravslisten er en liste over socialt belastede
områder, særligt i forhold til kriminalitet, manglende uddannelse eller tilknytning
til arbejdsmarkedet eller lav bruttoindkomst.
3) Du skal kunne forsørge dig selv og din udenlandske ægtefælle. Normalt vil dette
krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven
eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode
på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
4) Du skal stille sikkerhed på 103.204 kr. (2023) til dækning af eventuelle fremtidige
offentlige udgifter i en periode på 10 år til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven til ansøgeren. Denne sikkerhed kan af kommunalbestyrelsen
nedsættes i takt med, at danskprøverne bliver bestået. Dog skal sikkerheden til
enhver tid udgøre mindst 60.000 kr.
5) Du må ikke inden for en periode på 10 år inden afgørelsen om familiesammenføring
være dømt for vold m.m. begået mod en tidligere ægtefælle/partner.
6) Du har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på samme eller højere
niveau. Dette kan eksempelvis opfyldes ved at have bestået 9. klasses eksamen i
dansk-disciplinerne.
Betingelser, din ægtefælle skal opfylde:
1) Din ægtefælle skal have haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
2) Din ægtefælle skal bestå en prøve i dansk (A1-niveau) senest 6 måneder efter
der er meddelt opholdstilladelse, samt en prøve i dansk (A2-niveau) senest 9 måneder
efter der er meddelt opholdstilladelse.
Opholdstilladelse skal være opnået inden indrejsen. Personer som har en anden opholdstilladelse
i Danmark eller et af de andre Schengenlande, eller som opholder sig i Danmark visumfrit,
eller på gyldigt visum, kan dog få behandlet en ansøgning om familiesammenføring,
mens de opholder sig i Danmark.
Er ansøgningen indgivet under lovligt ophold i Danmark, så gives processuelt ophold.
Processuelt ophold giver tilladelse til at blive i landet til afgørelsen foreligger.
Rejses der i ansøgningsperioden ud af landet, så ophører retten til processuelt
ophold og afgørelsen må afventes i udlandet. Dog, hvis det lovlige ophold i Danmark
er som følge af visumfrit ophold, og dette ikke er udløbet før tilbagevenden til
Danmark, så bevares det processuelle ophold.
Er ansøgningen indgivet fra udlandet, og opnår personen efterfølgende i ansøgningsperioden
gyldig indrejse til Danmark, så medfører dette ikke processuelt ophold. Udløber
perioden for lovligt ophold i Danmark, før der er truffet afgørelse om opholdstilladelse,
skal der således rejses ud af landet, mens afgørelsen afventes.
Selve ægteskabet er som hovedregel gyldigt, hvis I blot overholder vielsesreglerne i det land, hvor brylluppet finder sted - også selv om disse regler er helt anderledes end de danske.
Vielser på fremmede ambassader her i landet vil som hovedregel ikke blive anset som gyldige. Der gælder en undtagelse ifølge en overenskomst fra 1909 med Sverige. En vielse foretaget her i landet af en svensk præst eller en diplomatisk eller konsulær tjenestemand kan således anerkendes, hvis mindst en af ægtefællerne er svensk statsborger og ingen af dem er dansk statsborger.
I bliver omfattet af dansk familieformueret, hvis
Selv om I efter ovenstående regler er omfattet af dansk familieformueret, gælder dette ikke, hvis I har aftalt, at I vil være omfattet af et andet lands formueordning. En sådan aftale skal normalt indgås ved ægtepagt og mindst en af jer skal have bopæl eller være statsborger i det pågældende land.
Hvis I begge er nordiske statsborgere og også var det ved ægteskabets indgåelse, gælder loven i den af de nordiske stater, hvor parterne ved ægteskabets indgåelse bosatte sig. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden af staterne og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig i denne stat. De nordiske regler gælder kun ægtefæller af modsat køn.
Det er ligegyldigt, hvor brylluppet finder sted.
I kan ved ægtepagt aftale, at dansk familieformuret skal finde anvendelse, hvis mindst en af jer er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark.
Jeres ægtebørn bliver fra fødslen danske statsborgere, hvis enten faderen eller
moderen er dansk. Dette gælder, selv om barnet fødes i udlandet.
Får en dansk mand og en udenlandsk kvinde børn sammen - uden at være gift - bliver
børnene automatisk danske statsborgere, hvis de fødes her i landet, eller hvis forældrene
gifter sig, for så vidt børnene er ugifte og under 18 år.
Får omvendt en dansk kvinde et barn med en udenlandsk mand - uden at være gift -
bliver børnene automatisk danske statsborgere fra fødslen - også selv om barnet
fødes i udlandet - og ikke først fra forældrenes indgåelse af ægteskab.
Det kan sagtens tænkes, at et barn også får udenlandsk statsborgerskab fra fødslen,
således at barnet har dobbelt statsborgerret fra fødslen. Det gælder f.eks. hvis
barnet fødes i England eller USA - også selv om begge forældre er danske statsborgere.
Selv om du er gift med en udlænding og I har boet i udlandet, kan du anlægge ægteskabssag eller forældremyndighedssag ved de danske domstole, hvis enten
Er din ægtefælle statsborger i et af de andre nordiske lande, skal sagen dog anlægges
i den stat, hvor I begge er bosat, eller hvor I senest har været bosat samtidigt
og en af jer fremdeles er bosat.
Er sagen lovligt anlagt i Danmark, anvender de danske domstole dansk ret ved afgørelsen
af ægteskabssagen og forældremyndighedssagen, hvilket er ret så betryggende, set
med danske øjne.
Bodelingen skal derimod ske efter udenlandsk ret, også selv om sagen afgøres i Danmark.
Arveretten mellem jer skal normalt bedømmes efter lovgivningen i det land, hvor
arveladeren sidst havde sin faste bopæl.
Statsborgerskabet er ikke afgørende og det er heller ikke afgørende, i hvilket land
dødsboet behandles.
Lad mig til sidst give dig et eksempel på, hvor indviklede reglerne kan være:
Du er dansker og din ægtefælle tysker, og I er blevet gift i England og har boet
der i de første år af ægteskabet. Derefter er I efter nogle år i Danmark flyttet
til Sydfrankrig, hvor din ægtefælle pludselig dør. Din arveret som ægtefælle skal
i dette tænkte tilfælde behandles efter fransk ret, medens der fortsat er engelsk
særeje i ægteskabet. Det gælder, også selv om dødsboet bliver behandlet af en dansk
skifteret!