Hvis du skulle komme så meget på kant med dine forældre - eller din forælder, såfremt
du kun bor hos den ene af dem - at du bliver smidt ud eller presset ud hjemmefra,
skal socialforvaltningen hjælpe dig.
Henvender du dig til socialkontoret - eventuelt det lokale områdekontor - bliver
der foretaget en undersøgelse af, hvorfor du ikke bor hjemme, men tillige har du
krav på såvel rådgivning som økonomisk bistand. Anmod socialforvaltningen om:
Umiddelbart vil det imidlertid være umuligt at sige, hvordan socialforvaltningen
vil støtte dig, for som det juridiske udgangspunkt er det dine forældre, der har
pligt til at forsørge dig. Til gengæld har kommunen pligt til at føre tilsyn med
de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever, og den skal yde økonomisk
og praktisk hjælp til enhver, der har behov for det på grund af en såkaldt 'social
begivenhed' - fx som at være blevet smidt eller presset ud hjemmefra.
Det bliver derfor dine helt konkrete forhold, der er afgørende for, hvordan socialforvaltningen
griber din sag an - og dermed hvordan den vil hjælpe dig.
10-02-2024