Vores datter har fået D-vitamin forgiftning pga. at firmaet Inno Pharma har lavet en regnefejl i deres produktion og dermed solgt flasker med D-vitamin dråber, som indeholdte 150 mµ (Mirco gram), i steder for det som står på flasken, 2mµ (micro gram) pr. dråbe.
Vores datter har derfor fået en forgiftning, og har været syg i nu 5 uger af dette. Hun er forsat syg af det, og hendes tilstand er lige pt. i forhold til hendes blodprøver, kun blevet forværret, og ingen ved hvad fremtiden byder disse børn.
Mit spørgsmål er, om vores datter og vi kan få erstatning ?
Jeg har meldt det til vores ulykke-forsikring, men hvordan er hun stillet i fremtiden,
hvis hun ud i fremtiden skulle få mên af dette ?
Hvordan står vi i forhold til fri proces ?
Vi har aldrig sagsøgt et firma, så vi er lidt på bar bund, og håber at du kan hjælpe
os lidt på vej.
Firmaet Inno Pharma har allerede offentligt meddelt, at der er tale om en fejl i deres produkt, og din datter kan således få erstatning, hvis hun er blevet syg pga. indtagelse af D-vitamindråberne.
Erstatningen skal fastsættes efter reglerne i Produktansvarsloven, som henviser til Erstatningsansvarsloven, hvor man bl.a. kan få svie og smerte, varigt mén og erhvervsevnetabserstatningen.
For så vidt angår børn under 15 år fastsættes der automatisk erstatning for erhvervsevnetab, hvis der fastsættes en méngrad. Der vil dog gå lang tid, inden det kan vurderes, om der er varigt mén.
Det er vigtigt at få anmeldt skaden så hurtigt som muligt til Inno Pharma.
Det er ikke aktuelt at søge fri proces i første omgang, idet man kun kan få fri proces, hvis der skal føres en retssag.
Der vil dog være mulighed for at anmode Inno Pharma om at dække advokatomkostninger som en del af erstatningskravet.
Med venlig hilsen
Anni Nørgaard Clausen
Advokat (H)
___________________
Advokaterne
Sankt
Knuds Torv P/S