Må jeg overføre mine rentefradrag til min hustru?

Min kone og jeg har hørt, at det burde være muligt for een ægtefælle at benytte det fulde rentefradrag fra realkredit belåning af et hus.

Men da vi prøvede dette fik min kone et brev fra SKAT hvori der stod at dette ikke kunne accepteres, samt at hun ville blive politianmeldt, såfremt hun foretog denne overførsel af rentefradrag igen.

Til information stor begge navne på skøde, realkredit dokumenter etc.

Jeg er ikke fuldt skattepligtig til Danmark, da jeg bor og arbejder i England.

SVAR:

Normalt kan ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, godt fordele rentefradraget hos den ene af parterne, forudsat at dette ikke får betydning for den samlede skat.

Da du ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, skal rentefradraget fordeles efter hæftelsesforholdene, og det betyder, at din hustru kun kan få 50% af rentefradraget.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Advokaterne Sankt Knuds Torv, Århus C.

Århus