Kan jeg risikere at blive straffet for rufferi?

Jeg har haft udlejet en lejlighed til en dame, som nu er flyttet. 

Jeg har efterfølgende erfaret, at hun har brugt lejligheden til at drive prostitution i et par måneder inden hun flyttede. 

Kan jeg nu blive straffet for rufferi? 

Jeg vidste det virkelig ikke, men hvordan beviser jeg det? Med al den fokus på disse ting er jeg ret bekymret.

Svar

Hvis din lejer har betalt, hvad der må anses for en sædvanlig husleje, og hvis du ikke har haft – eller bude have haft – kendskab til prostitutionen, kan du ikke straffes for rufferi.

Det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at du er skyldig, og ikke omvendt.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk


Hit Counter

18-01-16