Ganske kort : Mister man sin ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis man kontraopsiger?
Jeg kan ikke noget sted finde reglen direkte beskrevet i nogle tekster i funktionærloven.
SVAR:
For funktionærer vil dette varsel være en måned til en måneds udgang, jf. funktionærlovens § 2, stk. 6, medmindre der er tale om prøvetid, eller hvis parterne har aftalt gensidig forlængelse af opsigelsesvarslet.
Hvis man som følge af sin arbejdsgivers opsigelse vil være berettiget til at modtage fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a, vil man ikke miste retten til fratrædelsesgodtgørelse ved efterfølgende at kontraopsige sin stilling, dog forudsat at man på fratrædelsestidspunktet opfylder anciennitetskravene.
Kontraopsigelse kan dog for en lønmodtager have den konsekvens, at vedkommende rammes af en karantæne i A-kassen, således at man i en periode mister retten til at modtage dagpenge ved ledighed. Der kan også være andre vigtig forhold at tage stilling til.
Derfor bør konsekvenserne af enhver opsigelse altid drøftes med en relevant rådgiver.
Med venlig hilsen
Peter Ruhr
Havnevej 19,
4300 Holbæk
26-04-2022