Er der skattemæssige problemer ved, at jeg lader en slægtning bo gratis i min bolig?

En af mine slægtninge starter uddannelse i Århus i januar og mangler et sted at bo. 

Jeg har tilbudt den unge mand midlertidig bopæl, hvor han kommer til at have sin folkeregisteradresse her. 

Da det er en slægtning, og det drejer sig om en kort periode, er det ikke mit ønske, at den unge mand skal betale husleje. 

Men er der nogle skattemæssige forpligtelser, jeg skal være opmærksom på i denne henseende? 

SVAR:

Hvis du lader den unge mand bo gratis hos dig, skal han betale skat af værdien af den bolig, du giver ham.

Du skal betale skat af den lejeindtægt, som du kunne få ved at udleje boligen til andre. Men udlejer du fx et mindre værelse i din ejerbolig, og er lejeindtægten under 24.000 kr. om året, skal du ikke beskattes af lejeindtægten.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk