Hvordan påvirkes pensionstillæg m.v. af formuen?

Jeg har med interesse læst et svar i brevkassen "Juristerne svarer" (Århus Onsdag den 20.08.1997). I den forbindelse er jeg - og sikkert en del andre - blevet usikker mht. hvordan pensionisters økonomi påvirkes ved salg af ejendom eller udlån af penge til deres børn.

På et spørgsmål, om hvorvidt et forældrepar (pensionister) kan sælge deres sommerhus til et af deres børn for 100.000 kr. uden at miste deres medicintilskud, svares der, at det kan de ikke. Det gælder uanset, om de forbindelse med salget modtager beløbet kontant, låner køberen beløbet eller får et pantebrev i sommerhuset. Der argumenteres med, at forældrene i forbindelse med salget vil få en formue på 100.000 kr., hvilket vil påvirke beregningen af deres sociale ydelser.

Såfremt det pågældende sommerhus er vurderet til den aktuelle salgspris, kan man vel ikke tale om, at forældrene får en formue på 100.000 kr. Der er vel blot tale om, at et sommerhus på 100.000 kr. byttes med et andet aktiv med samme værdi? Sagens kerne er vel, at forældrene i forbindelse med handelen har byttet en ikke-likvid formue (sommerhuset) med en likvid formue (f.eks. kontanter), hvilket har betydning ved beregning af visse offentlige ydelser?

At kontanter er likvide midler kan naturligvis ikke diskuteres, men kan et lån i denne forbindelse betragtes som værende mere likvidt end et sommerhus?

I brevkassen "Juristerne svarer" har det ofte været forklaret, at pensionister - i forbindelse med overdragelse af kontante beløb eller f.eks. et sommerhus til deres børn - kan benytte sig af en kombination af afgiftsfri gaver og rentefri familielån uden, at det får negative konsekvenser mht. de pensionsmæssige ydelser.

Når der i ovennævnte brevkasse svares, at sommerhussalget vil påvirke de sociale ydelser, som forældrene er berettiget til, sigtes der vel alene til de såkaldte "personlige tillæg" (f.eks. medicintilskud), der er afhængige af pensionistens likvide formue. Pensionens grundbeløb, evt. pensionstillæg, varmetillæg og boligydelse afhænger ikke af formueforholdene, og vil derfor ikke blive berørt af et sommerhussalg finansieret med familielån. Er det korrekt?

SVAR:

Pensionisters private bolig - og herunder en eventuel sommerbolig - indgår ikke i den formue, der ligger til grund for beregning af eventuelle personlige ydelser som tilskud til medicin, diætkost, tandbehandling, briller, telefon, fodpleje og flytning. Men det gør andre ejendomme, fx tre sommerhuse, der udelukkende benyttes til udlejning.

Men ellers er det til dels rigtigt, at der sondres mellem likvid og ikke likvid formue. Og når jeg skriver "til dels" hænger det sammen med, at nogle (af landets 275) kommuner også lader andre værdier og udskiftninger - eller hvad jeg nu skal kalde det - indgå i beregningen af formue. Har en pensionist fx brugt hele sin formue på at købe en ny bil og et sommerhus for derefter at søge personlige ydelser, vil værdien af bilen og af sommerhuset indgå i formuen - i hvert fald delvist - og pensionisten i de fleste kommuner få afslag på sin ansøgning.

Problemet på det her område er, at reglerne administreres meget forskelligt fra kommune til kommune. Det skyldes, at den enkelte kommune selv fastsætter grænser for, hvor meget pensionister må have i formue for at kunne få forskellige personlige ydelser - lige som den enkelte kommune selv bestemmer, hvilke værdier (bortset fra pensionistens private bolig), der skal regnes som formue.

Typisk bliver fx kontanter, obligationer, aktier, pantebreve, gældsbreve og friværdi i ejendomme, man ikke bebor, regnet som såkaldt likvid formue.

Når du sætter spørgsmålstegn ved, om et udlån er en mere likvid formue end friværdien i pensionistens sommerhus, må det bero på en misforståelse. Pensionisten kan jo frit sælge gældsbrevet, og hvis det kan kræves indfriet med kort varsel - som der står i de fleste sådanne lån - kan pensionisten få hele hovedstolen udbetalt, dvs. indfrielse til kurs 100, i løbet af få uger.

En likvid formue kan indirekte påvirke de øvrige ydelser, du omtaler, dvs. pensionstillæg, boligydelse og varmehjælp. Men kun hvis formuen giver et årligt afkast, typisk i form af renter, idet afkastet indgår i pensionistens årsindkomst.

Er der derimod tale om et rentefrit familielån, får pensionisten intet afkast, og derfor kan udlånet ikke påvirke pensionstillægget og boligydelsen (men kun de såkaldt personlige ydelser).

Med venlig hilsen

Erik Frodelund