Hvad er straffen for at besidde og bruge en peberspray?

Jeg har spørgsmål angående besiddelse og evt. brug af peberspray i Denmark.

Hvis jeg forærer min teenagedatter peberspray, købt i Tyskland, hvilken straf kan der komme på tale ?

For det første for besiddelse af peberspray og for det andet hvis det bliver brugt i en nødsituation.

Ligeledes ville det være rart at vide hvad der sker, hvis der bliver brugt "ved et uheld".....

Svar:

Det er strafbart at besidde en peberspray i Danmark.  Hvis du giver din datter en som du skriver om - kan både du og din datter straffes. Hvis ikke tidligere straffet for overtrædelse af våbenloven er straffen normalt en bøde.

Hvis pebersprayen bliver anvendt kan det i værste fald medføre en ubetinget fængselsstraf, specielt hvis det er ved " et uheld".

Anvendelse af en peberspray er overtrædelse af straffeloven § 244 vold - medmindre der er tale om lovlig nødværge. I den forbindelse skal oplyses at der skal ikke ret meget til før nødværge bliver ulovligt, specielt når der anvendes ulovligt våben.

Jeg kan derfor absolut ikke anbefale, at du køber en peberspray til din datter.

Med venlig hilsen

Henrik Feldt-Rasmussen, advokat (H)

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600
E-mail: hfr@advokaterne-aarhus.dk