Har jeg ret til løn under ferie, når jeg blev ansat d. 01.08. sidste år?

Jeg har et praktisk spørgsmål vedr. løn under ferie. 

Jeg har i den virksomhed, jeg er ansat i, været ansat som funktionær siden 01.08.03. 

Jeg har holdt 2 ugers ferie i juli måned i år - og er i den forbindelse i tvivl om, om jeg er berettiget til fuld løn - eller om det først er gældende for mig, når jeg indtræder i et nyt ferieår.

Svar:

Da du efter ferieloven optjener ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måneds beskæftigelse, har du i optjenings/kalenderåret 2003 optjent ret til i alt 10,4 dages betalt ferie i ferieåret 2004/2005. 

Hvis ferien i juli er den første du har holdt i det nye ferieår - 1. maj -30. april - ja så har du haft ret til fuld løn.

Med venlig hilsen

Peter Ruhr

Havnevej 19,

4300 Holbæk