Jeg modtager inden for 4 uger min erstatning for tab af erhvervsevne i forbindelse med en arbejdsskade.
I denne forbindelse er det jeg er kommet i tvivl, da arbejdsskadestyrelsen skriver
at såfremt jeg har modtaget nogen sociale ydelser inden for de sidste 2 år, vil
de kontakte kommunen for at høre om disse skal modregnes i min erstatning.
Nu er mit spørgsmål, skal jeg betale hele min revalidering tilbage og min kontanthjælp,
som jeg modtog i den tid jeg ventede på et fleksjob??
Jeg håber at I kan hjælpe mig, for jeg er virkelig i vildrede.
Kommunen kan dog kun modregne, hvis din samlede løbende indtægt fra revalideringsydelsen
og erstatningen (plus eventuelle andre indtægter) overstiger det, du tjente, inden
du kom på revalidering – og i så fald kan der kun modregnes i revalideringsydelsen
med et sådant beløb, at din samlede indtægt under revalideringen bliver reduceret
til, hvad du tjente, før du kom på revalidering.
Hvis du skal tilbagebetale en del af din revalideringsydelse, vil det ikke kunne
overstige det beløb, som du får udbetalt i erhvervsevnetabserstatning for den samme
periode, så du vil ikke selv til at skulle have penge op af lommen.
Vedr. kontanthjælp
Du angiver ikke, om din erhvervsevnetabserstatning bliver udbetalt som ét samlet
engangsbeløb eller som en løbende ydelse. Når du er på revalidering, vil Arbejdsskadestyrelsen
dog stort set altid træffe afgørelse om en løbende ydelse. En erhvervsevnetabserstatning,
der udbetales som et engangsbeløb, kan ikke modregnes i kontanthjælp. Det fremgår
af aktivlovens § 14.
Loven er ikke helt klar i forhold til, om det samme er tilfældet for løbende erhvervsevnetabserstatninger.
Ankestyrelsen har dog tilbage i 2003 tilkendegivet, at der heller ikke kan ske modregning
med disse. Din erhvervsevnetabserstatning vil således ikke blive modregnet i kontanthjælpen.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Ryesgade 31,
8100 Århus C
Tlf. 86 13 06 00
26-04-2022
26-04-2022